0 kommentarer

Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol af Lev Tolstoj

af d. 29. august 2004
Info
 
Sideantal

110

Udgivet

1961

Originaltitel

Sevastopolskie rasskazy

 

Man kan godt mærke, at Tolstoj selv har været der, når man læser om den forfærdelige hverdag i skyttegravene ved Sebastopol. Franskmændene står for døren, og de banker ikke pænt på. De bombarderer hjerteløst med det tunge skyts og invaderer russernes jordhuler og barakker, den ene dag efter den anden. “Fortællinger fra Sebastopol” er fyldt med kanonkugler, sønderlemmende bomber, bajonetter, krudtrøg og blod i tøndevis. Men trods den beskidte krig, går livet videre blandt menige og officerer, og der er plads til både helte og kujoner i forsvarsværkerne.

Den russiske fædrelandskærlighed og dumsmarte karrierespring i militæret har hovedrollen i bogen. Læseren følger en række soldater, der hver især oplever krigen forskelligt og har deres eget syn på, hvordan de bedst overlever med æren i behold. Æren er nemlig det vigtigste i skyttegravene, specielt for en ung officer, og så er det faktisk lige meget, om man bliver smadret til plukfisk af en kanonkugle undervejs.

Der er intet filter i Tolstojs beskrivelser af døden og ødelæggelserne. Blodet og de afrevne lemmer på feltlazaretterne skildres råt for usødet, og ude i skyttegravene bliver mudderet og rædslen gjort så levende, at man krymper sig i angst. Som i hovedværket “Krig og Fred” viser forfatteren her de absurde situationer under en våbenhvile, hvor russere og franskmænd deler pibetobak og slår en sludder af, før de vender tilbage til deres respektive huller og begynder at slå hinanden ihjel igen. Det kan godt være, at de er meget flinke, de franskmænd, men de kan lige vove på at tage vores elskede Sebastopol fra os! Som sådan er bogen her stærkt underholdende.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter