0 kommentarer

Fortabt af Sue Miller

af d. 19. august 2007
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

252

Udgivet

2006

ISBN

87-11-29009-9

Originaltitel

Lost in the forest

 

“Fortabt” er lidt af en underlig snegl. Historien starter ud med at fortælle om Eva, Mark og deres 2 børn samt John, Evas anden mand og deres barn Theo. I starten får vi et indblik i hverdagen som skilt par. Mark og Eva går lidt kringlet rundt i hinandens liv. De skiltes fordi Mark var Eva utro og var så egoistisk at fortælle Eva, at han havde været det. Eva fandt derefter John. En rar mand med penge som gerne ville lege familie. Noget Mark var ret dårlig til, nybegynder som han er. Mark og Evas to piger er fremmedgjorte for deres far fordi han kun har dem en gang imellem og Daisy, den yngste har knyttet sig til John i stor grad. Derfor er det yderligere tragisk da John dør i et trafikuheld og efterlader Eva med deres lille knægt Theo og to besværlige teenagedøtre. I den tid der følger, fortælles det så hvordan det går med fokus på især Marks og Evas forhold og Daisys indtrædelse i de voksne rækker.

Historien fortælles af henholdsvis Mark, Eva og Daisy og denne inddeling er ret irriterende. Det er selvfølgelig en subjektiv vurdering, men i mine øjne kan Sue Miller slet ikke få historien til at hænge ordentligt sammen. Daisys historie hænger sammen, men resten bliver krampagtigt sat fast med alt for store hæfteklammer, der efterlader flere huller end samling.

Desuden bliver der lagt meget fokus på at Daisy forføres af en ven af familien. Der er et skær af overgreb over den del af historien omend det blot er en 15-årig pige der forføres af en 53årig mand uden tvang og som sådan egentlig lige så godt kunne tolkes som værende en historie om hvordan en ung pige får sin debut med en 38 år ældre elsker.

Læs den hvis du finder mænd med lolita-komplekser interessante.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter