0 kommentarer

Forpligtelser af Simona Ahrnstedt

af d. 5. september 2019
Info
 
Sideantal

387

Udgivet

2019

Originaltitel

Betvingade - oversat af Jette Røssell

Udgave

1.

 

Misforståelser, intriger og masser af romantik

Simona Arhnstedt tager læseren tilbage til 1700-tallets Sverige, hvor en kvindes ære er afhængig af hendes uskyld og er altafgørende for ikke mindst kvinden men også for familiens ry.

Markus Järv, også kaldet Jærven, er kongens højre hånd og en barbarisk koldblodig kriger, der ikke har meget tilovers for følelser og empati. Illiana Henriksdottir er stormandsdatter – og trods hun har ben i næsen, er veluddannet og selvstændig – så overskygger hendes magtbesatte familie og voldelige far og brødre hendes lille forsigtige væsen.

De to komplet modsætninger ender i et katastrofalt møde, der er præget af misforståelser. Markus forsøger at rette op på fejlen men i forsøget på at rode bod, dør en af Illianas brødre, hvilket skaber yderligere kaos. Grundet omstændighederne bliver Markus og Illiana påduttet et ægteskab, som ingen af dem ønsker. Men dette er ikke det eneste, som de står overfor – der er meget mere drama i vente for det unge par.

 

Jeg har læst nogle af Simona Ahrnstedts samtidsromaner, som jeg synes var ganske fine. Og jeg kan bekræfte, at Ahrnstedt også er i stand til at skrive bøger i den historisk-romantiske genre. Det er et spændende plot, og skrivemåden fanger læseren med ind i handlingen. Vi får et indblik i hvorfor Markus er så mørk og dyster, som han er, og den forsigtige svage Illiana formår udvikle sig i løbet af bogens handling.

Alt i alt en god bog til at komme væk fra de hverdagens stillestående dage. Jeg ser frem til at læse mere af Simona Ahrnstedt.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter