0 kommentarer

Forfulgt (2.del af Brændemærket) af Catharina Ingelman-Sundberg

af d. 17. december 2008
Info
 
Sideantal

277

Udgivet

2008

ISBN

978-87-7714-877-4

Originaltitel

Förföljd

 

Andet bind om Anne Persdotter har fuld fart på lige fra første kapitel.

År 1392: Der er for farligt i Stockholm, efter at byens svenske styre er blevet afsat, og Vitaljebrødrene har taget magten. Så Anne og datteren Maria sejler sydpå til Lübeck, og forsøger at drive handelshuset videre derfra.
Men Vitaljebrødrene har også håndlangere dér, og Anne får opgøret mellem dem og svenskerne lidt for langt ind på livet. Desuden skal hun fine nye allierede, passe på sin datter Maria, og så er der liige det der med kærligheden, som ikke er helt nemt – heller ikke i 1392…

Der er masser af intriger, drama og romantik i luften i “Forfulgt”, men én ting der dog irriterer mig lidt, er at forfatteren konstant via Annes tanker eller opsummeringer, skal skære hændelsernes betydning ud i pap for læseren.
Det ødelægger lidt af spændingen, både hvad angår personernes følelser og motiver. Der måtte godt være plads til lidt tvetydighed, for det kommer nemt til at virke “er hele klassen med?”-agtigt.

Når det er sagt, er dette dog bestemt en bog, for læsere med hang til historiske romaner med knald på handlingen (og lidt romantik og moderkærlighed til det kvindelige publikum 😉 Første del af serien hed “Brændemærket”.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter