0 kommentarer

Forelskelser af Javier Marías

af d. 9. juli 2015
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

363

Udgivet

2014

ISBN

978-87-02-15160-2

Originaltitel

Los Enamoramientos

 

En fremragende bog – fuld af filosofiske tanker og tankeeksperimenter omkring hovedpersonernes gøren og laden og en bog som refererer til flere klassiske værker.

Hovedpersonen Maria, som arbejder på et nærliggende forlag, spiser hver dag morgenmad på en cafe, hvor også et meget harmonisk ægtepar indtager deres start på dagen. Maria beundrer ægteparrets åbenlyse passion for hinanden, og da de lige pludselig en dag ikke kommer mere, undres hun indtil hun i en avis læser om et brutalt mord på en mand – den ene del af ægteparret. Efter nogen tid dukker kvinden op på cafeen med sine børn, og Maria inviteres hjem til hende. På dette besøg fortæller kvinden om sine følelser og sit liv som hun mener nu er slut. Et par venner dukker op under besøget, deriblandt mandens gode ven Javier, og mødet med netop denne Javier fører til en meget anderledes forklaring på mordet på den mand som tilsyneladende ikke havde fjender eller var indblandet i noget kriminelt overhovedet.  Maria involveres følelsesmæssigt i Javier og bliver aktiv medspiller og vidne til en noget anderledes forklaring, end først antaget og ikke mindst en slutning som det viser sig, Javier hele tiden har satset mod!

På omslaget nævner forfatteren Orhan Pamuk, at Javier Marías kunne være et emne til Nobelprisen, hvilket jeg er ganske enig i.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter