0 kommentarer

Fordi at af Mette Sø

af d. 2. august 2015
Info
 
Sideantal

209

Udgivet

2015

ISBN

978-87-92976-27-7

 

 

Nudansk ordbog online siger om FORDI AT:

ofte, især i talesprog, sammen med at, men konstruktionen regnes af nogle for ukorrekt nogle gange så bliver vores lærerinde lidt sur, fordi at vi kommer til at lave lidt for meget ballade”.

Jeg ser titlen på bogen som en heads-up fra Mette Sø. Hun bruger sproget som det passer hende. Det er sjovt. Det er spændende. Det er overraskende. Mer’ af det, Tak!

Skovhyggeren Kanel er taget afsted fra de vante rammer, og fælder nu træer i skove og mikroskopisk bysamfund langt væk hjemmefra, derude hvor de snakker så jysk at det kan være svært at forstå for en ægte bybo.

Men Kanel kommer alligevel tættere på indbyggerne i lokalsamfundet end hun bryder sig om, mystiske omstændigheder har nemlig gjort, at hun får et lille stød samt billeder af traumatiserende begivenheder i personers liv, hver gang de blot strejfer hende.

Kanel er naturligvis frustreret over sin nye ”evne” og kan derfor ikke lide fysisk kontakt med andre mennesker, kun Sørensen, hendes chef, indgyder hende ro, glæde og rent og skær begær

Kanels glimtvise indblik i andre menneskers fortid gør i første indstands ”Fordi at” en smule forvirrende. Som udgangspunkt er vi som læsere ikke klar over, om de hændelser, der pludselig væver sig ind i handlingen er tilbageblik på noget Kanel selv har oplevet. Vi ved heller ikke, hvorfor Kanel er i den lille by, hvad hun er på vej væk fra og hvilke ønsker hun har for fremtiden.

Selve handlingen i bogen er egentligt en smule tynd, og de fem stjerner skyldes i al væsentlighed bogens forrygende sprog. Gang på gang fremtryller Mette Sø nye ord, der er så selvfølgelige i sammenhængen, at der bare ikke kunne have stået andet.

Bogen er på ”sølle” 209 sider. Efter endt læsning står jeg tilbage med 15 steder, som jeg gerne ville citere i anmeldelsen, enten på grund af Kanels præcise beskrivelser af andre mennesker og deres særheder eller på grund af Mette Sø brug af ord.

Kanel får af vide, at hun skal opstøve noget meget specielt, for at blive af med sin uforklarlige ”evne”. Her er hendes ord om det: ”Og jeg skal stampe to blinde hermafroditter op af jorden. En kvinde med diller, en mand med æggestokke, en hendeham med pegina. Jeg smækker med bildøren. Det er fuldstændig sindssygt det her sted.”

Læs bogen før din nabo, FORDI AT den er skøn.

Lån bogen på Bibliotek.dk

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter