0 kommentarer

Forbarm dig af Jean-Christophe Grangé

af d. 8. juli 2010
Info
 
Sideantal

556

Udgivet

2010

ISBN

978-87-638-1076-0

Originaltitel

Miserere

 

En præst er blevet myrdet lige ved siden af kirkeorglet. Lionel Kasdan, pensioneret kriminalbetjent og ivrig kirkegænger forsøger indædt at finde morderen. Samtidig er politiet på sagen. Det samme er en narkoafhængig gadebetjent med speciale i kriminalitet mod børn.
Det minder fra starten af om Grangés glimrende debut ‘De blodrøde floder’. To betjente der arbejder på samme sag men fra hver sin vinkel, uden at de kender noget til hinandens arbejde. ‘Forbarm dig’ fungerer bare slet, slet ikke.
Den virker som et stafetløb hvor de to betjente løber fra den ene informant til den næste. Ingen af indformanterne besøges flere gange, der er ikke nogen snigende mistanke der rettes mod nogen. Hver samtale føles bare som endnu én i en uendelig række af intetsigende samtaler.
Betjente halser bagefter den trættende og uvedkommende historie. At persontegningen overhovedet ikke fungerer hjælper ikke på det samlede indtryk. Man får Kasdans baggrund at vide lige ved slutningen. Det virker påklistret da det ingen relation har til historien.

Samtidig er nogen af de bizarre voldshanlinger der skildres så brutale at der nærmest rulles et filter ned foran læseren. Man distancerer sig fra teksten, på samme måde som ved en plat voldsfilm, hvor der amputeres lemmer med motorsave.
En del af historien har rod i torturkamre under anden verdenskrig og når det er Grangé der skriver er alt er udpenslet i mindste detalje.
Selve plottet er lidt for fantastisk. Det står f.eks. hurtigt klart at der i Frankrig opererer et terrorkorps af bestialske børnesoldater, der myrder løs. Det er svært at tage seriøst.

Forfatteren har med sine sidste to bøger, ‘den sorte linie’ og ‘dødspagten’ ligget i et kreativt dødsvande. Handlingerne bliver mere og mere fortænkte, brutale og bizarre. Det dødvande hænger han stadig i. ‘Forbarm dig’ er fyldt med unødvendige omveje. Se eksempelvis besøget i en swingerklub hvor gæsterne skærer i sig selv mens de dyrker sex. Hvad skal det med for, hvis det ikke har en relation til handlingen? Vi hører jo heller ikke om når Martin Beck, Harry Hole eller Sherlock Holmes forretter deres nødtørft.

Grangé er et ‘one-hit-wonder’. ‘De blodrøde floder’ er mig bekendt hans eneste læseværdige værk.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter