De Gyldne Laurbær
0 kommentarer

Forbandede yngel af Anne-Cathrine Riebnitzsky

af d. 18. oktober 2013
Info
 
Sideantal

330

Udgivet

2013

ISBN

978-87-400-0621-6

 

Lisa er på vej hjem fra Afghanistan, hvor både hun og hendes bror Ivan er udstationeret. Kaldt hjem til lillesøsteren Marie, der er indlagt på intensiv efter et selvmordsforsøg.

Allerede telefonsamtalen mellem Lisa og hendes mor fortæller en hel del om moren – selvoptaget og ynkelig:
“Marie er indlagt”
Min mor lyder pludselig meget rolig.
Tusind billeder flakker forbi. Er min lillesøster blevet kørt ned? Overfaldet? Hvordan får jeg besked ud til Ivan?
“Hvad er der sket?”
“Hun har forsøgt selvmord. De ved ikke om hun overlever.”
Så knækker hendes stemme. Hun hvisker: “Jeg ved ikke hvorfor hun gør den slags. Som om jeg ikke har nok at tænke på med dig og Ivan udsendt til alverdens brændpunkter.”

Efterhånden som familiens historie afdækkes i Lisas fortælling, forstår læseren det, moren ikke forstår. En rædselsfuld opvækst, med en lunefuld og tyrannisk far, der straffede børnene – ofte tilfældigt og uden grund – med tørre tæsk. En mor, der var psykisk ustabil, og forsøgte selvmord mange gange. Tilsyneladende omsorgsfuld over for børnene, i hvert fald ind imellem, men som samtidig vidste og så gennem fingre med hvad der foregik. Og i en smertefuld erindring tilmed holdt en af drengene, mens faren pryglede ham med en livrem.

Lisa har, som den ældste pige i familien, meget tidligt været tynget af et stort ansvar – for at få hjemmet til at fungere, beskytte sine søskende, klare det arbejde deres mor ikke magtede. Samvittighedsfuldt har hun gjort hvad andre forventede af hende – hun har udslettet sine egne meninger og behov, været tvunget til at handle efter andres ønsker, frem for sine egne.

Lisas fortælling er en vekselvirkning af samtaler med Maries psykiater, med Andreas, den ligeledes udsendte læge, som Lise fortæller sin historie til på vej hjem i flyet, dialoger mellem de 4 søskende og erindringsklip fra barndommen. Der er mange spring i tid og sted, men de flettes så elegant ind i hinanden, at det ikke forstyrrer læsningen på nogen måde – tværtimod giver det historien ægthed og liv.

Det er en fantastisk fortælling, fortalt så man føler, man er fluen på væggen, så levende og nærværende. En fortælling om 4 søskende, som har haft en utrolig hård barndom, og på hver deres måde søger at flygte fra det liv de har haft – men minderne og traumerne bærer de med sig. Samtidig er der i beskrivelsen af forældrene indflettet en erkendelse af, at også de har haft det svært – manglen på penge til terminen, begge psykisk ustabile – oplevelsen af afmagt.

Efter et af morens selvmordsforsøg beskriver Lisa sin far:
“Jeg iagttager min far. I disse timer ser jeg gennem sprækkerne i hans panser ind til noget, jeg ikke ved, hvad er. Han øjne flimrer af tilbageholdte tårer. Han prøver flere gange at sige noget, men han kan ikke. Han bider hårdt sammen.”

Man ser heldigvis et håb om en bedre fremtid – båret af det meget store sammenhold og den kærlighed de 4 søskende nærer til hinanden. Det gør det nemmere at bære de erindringer Ivan, Lisa, Peter og Marie har med sig.

Læs den – det er en Forbandet god bog. Den bedste jeg længe har læst.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter