0 kommentarer

Forårets gåder af Lisa Kleypas

af d. 5. maj 2015
Info
 
Sideantal

304

Udgivet

2015

ISBN

978-87-638-3739-2

Originaltitel

Scandal in spring

 

”Forårets gåder” er fjerde del i en serien om fire bænkevarmere, der vil gøre alt for at sikre sig et godt ægteskab. Og et sådant inkluderer selvfølgelig helst både kærlighed, adelstitler og penge. Selvom den er fjerde del i en serie kan den sagtens læses uafhængigt af de andre bøger.

Daisy er den sidste af de fire veninder, der mangler at blive lykkeligt gift. Men frem for at blive kurtiseret af unge adelsmænd med gode navne bruger hun helst tiden med hovedet i en bog. Og en dag har hendes far fået nok. Han ønsker hende bortgiftet nu, og beslutter sig derfor for, at Daisy skal ægte den næstkommanderende i hans firma, Matthew. Daisy er oprørt, hun ønsker kun at gifte sig hvis kærligheden er til stede. Men er det helt umuligt at komme til at elske Matthew, der viser sig at have en sælsomt dragende virkning på Daisy?

”Forårets gåder” er en fin lille fortælling, om end meget forudsigelig. Det er hyggelæsning, og læsning der ikke kræver for meget af læseren selv. Det er en fortælling med samme tema som Jane Austen plejer at cirkle om – Hvordan en ung ugift pige dog nogensinde skal finde en mand, man både kan kaste sin kærlighed på, og samtidig sikre sig at denne mand er et godt parti.

 
Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter