0 kommentarer

Forårets døde af Ralf Rothman

af d. 31. marts 2016
Info
 
Sideantal

239

Udgivet

2016

ISBN

978-87-638-4279-2

Originaltitel

Im Frühling sterben

 

Ralf Rothmann bliver af tysk presse sammenlignet med Günter Grass – jeg kender ikke Grass men Rothmann minder med sit poetiske billedsprog om en lettilgængelig udgave af islandske Jón Kalman Stefánsson. Begge skriver eminent, Rothmanns poesi er mindre tanketungt og hans sans for at være observerende i forhold til hverdagens minimale detaljer er sublim. Hverdag er det dog absolut ikke i ‘Forårets døde’, med mindre man vil kalde dagene under krigens sidste forår i det tredje rige for hverdag.

Den unge malkerlærling Walter er inviteret til bal på kroen, for selvom det er krig skal riget alligevel ose af overskud, i hvert fald overfor borgerne. Et helt normalt bal bliver det ikke, for værten er SS, og alle de unge duelige festdeltagere må se sig tvangsindlagt til krigstjeneste. Vel at mærke som SS’er – de rigtigt grimme drenge. Ved at beskrive krigen gennem de helt almindelige tvangsudskrevne drenge åbner Rothmann op for et nuanceret syn på selv SS. Jeg var ikke klar over at der blandt SS’erne fandtes helt almindelige mennesker med et humant menneskesyn. De havde det bestemt ikke let, for selvom Walther og hans venner aldrig når helt frem til fronten, oplever de alligevel krigens gru gennem russernes bombardementer af civilbefolkningen. Kemiske våben regner ned over en by ved nattetid, og borgere, hvis hud står i brand, kaster sig i en flods vinterkolde vand. Megen lindring er der ikke i vandet, for når staklerne forlader floden bryder huden i brand på ny. Frygteligt. Midt i elendigheden zoomer Rothmann ind på et vildsvin, der kort efter bombardementet våger sig ud af sit ly ned til floden, nærmest som en lille bifortælling, der udstiller hvor bizar situationen i virkeligheden er.

Takket være fjernsynet har vi set levende billeder fra krigen, men ikke meget kan måle sig med det scenarie Rothmann stiller op, da Walther krydser en bro over en anden lille flod: her flyder ligene så tæt at de fanges i grupper om broens bærende pæle, før de løsrives og flyder videre som små levende-døde øer.

Som foråret rinder ud, så gør krigen. De allierede kommer og Walther ryger i krigsfangelejr – nu er det tyskernes tur til at lide. Folk dør af sult, forhærdede SS’er forsøger at skjule deres identitet og midt i det hele står den kære Walther, der bare vil hjem til kæresten og kvæget.

Ind imellem har man heldigvis fornøjelsen af at støde på et lille litterært mesterværk.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter