0 kommentarer

Før vi siger farvel af Jens Christian Grøndahl

af d. 30. september 2012
Info
 
Sideantal

280

Udgivet

2012

ISBN

978-87-11-39192-1

 

Barbara er en ung kvinde på 36 år. Hun lever på 6. år sammen med den ca. 30 år ældre fotograf Marcus.

Barbara er adopteret fra Indien, og har haft en ret almindelig opvækst i Vestjylland med forældrene Judith og Erik. “De andre børn havde ikke ladet sig mærke med at hun skilte sig ud. Hun var bare ´hende den så-å-årthårede´, og der lå ikke noget i dét, ikke andet end den simple konstatering”.
Da Barbara er teenager falder hjemmet fra hinanden – Judith er alkoholiker, forældrene bliver skilt, Erik får ny familie – og Barbara vender dem begge ryggen, flytter hjemmefra og ind hos Elias. Erik besøger hun kun en enkelt gang – og kontakten med Judith er sporadisk, Barbara er altid på vagt, lytter efter, om der ligger noget andet i det Judith siger, kan slet ikke føre en normal og afslappet samtale med sin mor. Kort for hovedet og afvisende.

Jeg fik ondt af Judith. Hun prøver virkelig. Hun følger med – på afstand – i Barbaras liv, gør sig umage da Barbara og Marcus kommer på deres meget sjældne besøg, og virker glad på Barbaras vegne. Hun prøver at komme ud af sit alkoholmisbrug, men får ingen støtte fra datteren, hun virker ensom og skrøbelig – for Barbara er afvisende, kold overfor Judith. Kan kun se hendes fejl, og kommer hende ikke i møde.

Marcus er et helt andet sted i sit liv. Han er fraskilt, har 2 voksne børn og børnebørn – men også han har et meget distanceret forhold til sin familie – børn og børnebørn. Han er fotograf, og hans job har bragt ham vidt omkring, men har kostet ham familien. Han har simpelthen ikke været der for sine børn, men det virker ikke som om det har været det helt store savn for ham.
Da Barbara går ham på klingen svarer han: “.med et mørkt, hovent blik. Meningen med livet? At give det videre, slet og ret.” Og senere: “Men det forholder sig sådan her. Jeg rejser. Jeg betragter menneskene, deres liv. Jeg er ikke en del af det. Jeg ser det udefra. Det er et billede, og jeg tager det, mens jeg står sådan, uforbundet. Jeg bliver udenfor, uanset hvor tæt på jeg går.”

Disse to mennesker, der begge har et behov for at være frie fugle, som ville blive kvalt i et forhold med forpligtelser, finder sammen og formår at leve det liv de begge ønsker – indtil den dag Marcus uden varsel afslutter forholdet, da han mener Barbara skal have mulighed for at få børn. Hvilket hun absolut ikke har noget ønske om – faktisk har hun ved flere lejligheder vist sin foragt for de kvinder, der leger husmor med børn. Bl.a. veninden Berit, der tidligt bliver forlovet – “Berit lignede en blegfed ko med sine udstående øjne og sin sagtmodige lykke i sutsko.”

Som i flere tidligere bøger formår Grøndahl at tegne et detaljeret portræt af en kvinde, Barbara, der bliver beskrevet gennem skift i fortid, erindringer og nutid. Man får et nuanceret billede af denne unge kvinde, mens Marcus mere er der som en biperson. Det er som om forfatteren til slut kommer i tanke om, at han har glemt at beskrive Marcus’ opvækst, det gør han så lige. Jeg havde foretrukket hvis det var kommet i små bidder i løbet af bogen, sideløbende med Barbaras historie. Det er en velskrevet og interessant bog, med Barbara som hovedperson, den man bedst lærer at kende. Jeg er dog fortsat uforstående over hendes uforsonlige og afvisende holdning til Judith. Ja, Judith drikker, men hun prøver virkelig at komme datteren i møde, med sin usikkerhed og placering langt ude på sidelinjen i Barbaras liv får man ondt af hende.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter