0 kommentarer

Før jeg lukker øjnene af S.J. Watson

af d. 24. januar 2013
Info
 
Sideantal

363

Udgivet

2012

ISBN

978-87-11-41628-0

Originaltitel

Before I go to sleep

Udgave

1.udgave

 

“Soveværelset er ukendt. Fremmed. Jeg ved ikke, hvor jeg er, hvordan jeg er havnet her. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme hjem. Jeg har tilbragt natten her.”. Mine øjne vænner sig til mørket i værelset. Der hænger en badekåbe på bagsiden af garderobedøren – til en kvinde kan jeg se, men en som er meget ældre end mig – og et par marineblå bukser ligger pænt foldet over ryggen på en stol ved toiletbordet, men meget andet kan jeg ikke skelne”.

Christine vågner op i et soveværelse, hun ikke kender – og sammen med en mand, hun ikke har set før. Hun sniger sig ud på badeværelset, flov over ikke at vide, hvordan hun er endt her og hvornår. Da hun kommer ud på badeværelset og ser sig i spejlet får hun et chok. Den kvinde, hvis blik møder hende i spejlet er mindst 20 år ældre end hende selv og da hun efterfølgende får øje på sine hænder og krop, er det ikke sin egen krop, hun genkender.

Christine har været ude for en ulykke, der har beskadiget hendes hukommelse, så alle hendes minder vaskes væk, hver nat når hun sover.

Manden i sengen vågner – åbenbart vant til rutinen med, at Christine hver morgen skal have fortalt, hvem han er, hvem hun er og han viser hende rundt i huset og fortæller at han er hendes mand og at han elsker hende.

Uhyggelig læsning, der minder en om, hvor meget vi har med i bagagen af minder og erindringer, der gør os til dem vi er og får hverdagen til at fungere.
Hvad vi ville vi være uden erindringen om, hvem vi selv er?

Mens manden er på arbejde, bliver Christine opsøgt af en psykiater, der mener at kunne få hendes hukommelse tilbage. Men deres møder må ske i hemmelighed, for Christines mand er ikke særlig opsat på at ribbe op i den gamle ulykke, der har frataget Christine hukommelsen.

Som tiden går, lykkes det psykiateren glimtvis at give Christine hukommelsen tilbage. Mere og mere af det, Christine kan huske, passer ikke med det, hendes mand fortæller hende og nu ændrer bogen sig fra at være en skæbnefortælling til at blive en thriller – og som læser er det rædselsvækkende at se de skæbnesvangre følger, det får for Christine at kæmpe sig tilbage gennem sine minder.

En spektakulær og spændende roman, der måske slet ikke er så usandsynlig endda?

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter