0 kommentarer

Følelsernes opdragelse af Gustave Flaubert

af d. 8. juli 2010
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

461

Udgivet

2010

ISBN

87-7357-359-0

Originaltitel

L'éducation sentimentale

 

“Følelsernes opdragelse” burde måske snarere ha’ været ‘Følelsernes afstumpning’ eller ‘Kynismens sejr’. Personlige ambitioner, magtbegær, kynisme og grådighed erstatter i stigende grad ægte følelser. Virkeligt venskab endsige kærlighed findes ikke her, alle relationer udnyttes om muligt til egen fordel.

Den både tåbelige, egennyttige, initiativløse og nærmest arbejdssky hovedperson, Frederic Moreau, kan simpelthen ikke komme ud over rampen! Han skal bruge 310 sider og jeg ved ikke hvor mange år, på at komme i bukserne på en kvinde; men hans forehavende bliver selvfølgelig heller ikke nemmere af at hende, som han helst vil i seng med, allerede er gift og med småbørn. Hvilket dog ikke afholder hendes ægtemand fra at have elskerinder – naturligvis! Det er jo bare en ekstra fjer i hatten, noget at prale med overfor drikkekammeraterne!

Frederic’s tåbelighed kommer til udtryk på utallige måder. En stor arv gør ham til en holden mand, men grådighed, umådehold, risikable investeringer og udlån uden sikkerhed giver ham hele tiden bekymringer. Og når nogen rækker ham en hjælpende hånd, forstår han ikke at skønne på den. Og den eneste kvinde, der viser at hun elsker ham og tilmed frier til ham, svigter han efter først at have sagt ja. Han er ganske enkelt et kvaj! Hans drømme om at gøre karriere som politiker, fortæller alt om hans manglende realitetssans.

Bogen handler jo også om borgerskabets revolution i 1848, men det hele er temmelig teoretisk og uvirkeligt for Frederic. Den dag, hvor det endelige opgør finder sted, har han langt om længe fået noget på den dumme, og vader lalleglad gennem Paris’ gader, mens geværerne brager og folk dør som fluer omkring ham.

Bogen er da sikkert også ment som en satire over dette forkælede borgerskab, som mener, at deres tid nu er kommet; men som ikke viser nogetsomhelst, der kan retfærdiggøre deres krav om regeringsmagt. Faktisk virker den ene velnærede og fornærede borger mere inkompetent end den anden.. De påpeger gang på gang hvor forarmede de er, men deres ‘fattigdom’ består højst i at de har færre tjenere og stuepiger end naboen – hvor synd! Frederic opfatter sig selv som en progressiv, fremtidens mand, men i virkeligheden er han dybt reaktionær og tænker kun på hvordan han kan forøge sin egen rigdom. Jeg har lidt svært ved at more mig over denne kynisme og falskhed, alle disse svigt og bedrag, som altid bliver fulgt af ulykke.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter