0 kommentarer

Fodfolk af Claes Johansen

af d. 26. september 2011
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

215

Udgivet

1997

ISBN

87-11-11202-6

 

Fodfolk er en kollektivroman om en gruppe unge danske soldater og deres triste skæbne under krigen i 1864.

Vi følger en garnisons tilbagetrækning fra fæstningsbyen Rendsborg til Danevirke, der for de uprøvede og uvidende soldater står som det uigennemtrængelige fæstningsværk.

Men krigens endelige resultat begynder at tegne sig. I de danske avisers krigsreportager hedder det, at de danske soldater “buldrer på og slås som djævle” – først mod østrigerne og senere mod prøjserne.
”- Ikke et ord om at vi stak af fra det hele, spørger den ene soldat, da kammeraten læser krigsreportagen.
– Nej, det er temmelig utroligt, ikke, svarer kammeraten.”
Et billede på manipulationen med den offentlige mening.

“Fodfolk” ligger et stykke over middel, selv om det varer lidt for lang tid, før man rigtig lærer personerne i romanen at kende. Der mangler episoder, der går rigtig i hjertet på én i hele den første halvdel af bogen. Og det er egentlig en forudsætning, når man som læser skal oparbejde et personligt forhold til aktørerne.
Fortroligheden kommer først halvvejs inde i bogen, da den unge Terkelsen skriver hjem til sin far og beklager, at han ikke kan se nogen mening med det hele. Terkelsens far er en selvtilfreds 1848-veteran, der heller ikke har fattet en brik af alvoren i 1864, og det ender tragisk, da han slår hånden af sin søn.
Den anden tragiske figur i romanen er kaptajn Hammerich, der bliver gjort til syndebuk i en krigsretssag. En parallel til den øverstbefalende Julius de Mezas skæbne.

Romanen skal hilses velkommen. Den er medrivende og godt fortalt. Men der er en række unøjagtigheder. For eksempel gør forfatteren ikke noget for at aflive en af de mest sejlivede myter om 1864-krigen – tværtimod.
Det antydes, at prøjsernes bagladegeværer var en faktor, der havde indflydelse på krigens udfald. Hverken prøjserne eller danskerne bemærkede noget om geværets overlegenhed, som romanen ellers hævder. Det var først krigens sidste infanterikamp, Lundby-affæren, der vakte forbløffelse ud over slagmarken.

I øvrigt bruger forfatteren konsekvent betegnelsen Sydslesvig, selv om det ikke var den gængse betegnelse før 1864. Dengang dækkede begrebet Sønderjylland hele området fra Kongeåen ned til Ejderen, og Sydslesvig er et begreb, der først rigtig kom frem efter genforeningen i 1920.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter