0 kommentarer

Flyver i natten af Max Ulrich Klinker

af d. 10. februar 2016
Info
 
Sideantal

231

Udgivet

2015

ISBN

978-87-7070-491-5

 

“Hun var en sød pige, Bente. Ikke fortryllende smuk. Ikke rigtig gode bryster. Men hun skabte fortryllelse omkring sig. Forførende fortryllelse. Som det bare var rart at være en del af. Selvom man kunne tage sig i at sidde der en fredag aften med Matador Mix og håbe på, at der var flere af de blå tilbage i bøtten. Hygge, hedder det, dette farlige slør, der lægger sig over en, uden at man ser det. Det sløver som en skygge, der klistrer og kastrerer.”

Gustav bliver af sin far mindet om, hvad hyggens væsen egentligt er, og han slår op med Bente. Og det er han taknemmelig for. Taknemmelig for at genfinde livet, som han kender det bedst.

I glimtvise tilbageblik ser vi nemlig Gustav som barn og som endnu yngre end nu. Vi lærer ham at kende, fornemmer hans karakter, og erfarer, hvad det er, der gør ham til en så dygtig pilot. For hele Gustavs liv, frem til denne flyvetur, lader til at have været én lang afvejning af kalkulerede risici.

Flyver i natten giver et tydeligt blik ind i en ung mands liv, måske ligefrem et blik ind i en stor del af hans generations verden. En verden, der er præget af en trang til afveksling og opbrud, nye oplevelser og en pæn portion fare. Men selvom Gustav har behov for spænding, handler han aldrig overilet eller pludseligt, og det er måske denne ro, der gør at hans historie ikke kommer til at gøre et stort indtryk på mig.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter