0 kommentarer

Flyt så den sutsko! af Tove Krebs Lange

af d. 24. november 2011
Info
 
Sideantal

28

Udgivet

2009

ISBN

978-87-638-0788-3

 

“Flyt så den sutsko” handler om at sige fra, når nogen ikke behandler én ordentligt. Hovedpersonerne er de to hunde Bene og Bjæffe. De bor i samme værelse, sover i køjeseng og har det rart. En dag synes Bjæffe, at der skal ske noget nyt. Den vil ikke længere dele alting, og beslutter at de skal dele værelset op i to. Bjæffe maler en stribe på gulvet og sorterer tingene. Bene siger ikke så meget, den var jo glad for at dele det hele. Om aftenen bliver Bjæffe irriteret over, at Benes sutsko ligger inde på dens halvdel. Bene bliver ked af det og reagerer ikke. Det gør Bjæffe rigtig sur, og den truer Bene med at slukke lyset og med de spøgelser, der så vil dukke op. Efter en meget lang nat fyldt med spøgelser beslutter Bene at gå sin vej. “Så tager Bene sin del af rummet og går sin vej. Bene går og går indtil den finder et sted, der er rart.”

Tegningerne er meget udtryksfulde og minder lidt om collage. Historien er holdt helt enkelt og der bliver ikke forklaret noget. Det er heller ikke nødvendigt, for vi kan godt mærke, at det her ikke er rimeligt. Det er ikke rart for Bene, at alting pludselig skal laves om. At Bjæffe oven i købet skælder ud er rigtig urimeligt og ubehageligt. Det er overraskende og befriende, at Bene så hurtigt siger fra og går sin vej. Denne hurtige respons på uretfærdighed gør “Flyt så den sutsko!” meget læseværdig og god at diskutere.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter