0 kommentarer

Flugten fra camp 14 af Blaine Harden

af d. 29. september 2015
Info
 
Sideantal

268

Udgivet

2012

ISBN

978 87 7467 113 8

Originaltitel

Escape from camp 14
Oversat af Birger Petterson

Udgave

1. udgave, 7. oplag

 

Bogen handler om et emne som slet ikke bliver taget seriøst nok rundt om i verden. Den handler om de lejre der er i Nordkorea og som bliver bevogtet af soldater og fangevogtere, der bestemmer alt. Den handler om de fanger der er i lejrene og som mange gange er komplet uskyldige. Og den handler om verdens ligegyldighed overfor dette, for mange tror desværre på at lejrene ikke eksisterer ganske som Nordkorea påstår.

Man har fløjet over en del gange og har billeder af det, man har talt med folk der har været der i kortere perioder og med tidligere fangevogtere, der idag sætter livet på spil for at fortælle deres historie og så handler bogen om Shin. Shin er født i lejren af en kvinde som han aldrig rigtig opfattede som sin mor, men mere som en mere at slås med føden omkring. Shin er den eneste, der er født i lejren og som har formået at stikke af.

Han har levet et forfærdeligt liv i camp 14 og lært, at man ikke kan stole på nogen, ikke engang sine nærmeste og dem der burde være ens venner. Han har sultet, fået tæv og er i den grad blevet tortureret.

Det lykkedes ham at stikke af, men det gjorde ikke livet nemmere. For han måtte igen kæmpe mod sulten, leve som hjemløs og forsøge at komme videre ud i verden for han kunne ikke risikere at blive hvor han var, for blev han fanget ville han nok blive skudt.

Han formår at komme videre ved hjælp af nærmest ren og skær stædighed, for sociale færdigheder havde han ingen af. Venlighed kendte han ikke til på nogen måde.

Hans historie bliver kendt rundt omkring og han kommer til USA. Han skal lære at tilpasse sig det normale liv, og det kan han bare ikke.

Han holder foredrag, men nægter at fortælle om livet i lejren og derfor får folk intet ud af hans historie. Først da det lykkedes at få lært ham at holde tale og få sin historie ud, går det op for nogen at der er et større problem her.

Han får en masse hjælp og er heldigvis endt med et rimeligt liv, men tilpasse sig kan han ikke helt. Mareridt, posttraumatisk stressyndrom og andre ting gør det svært at tilpasse sig ordentligt, og historien har heller ikke været nem for forfatteren at få ned på papir, for Shin har ikke fortalt alt…

Det er en barsk bog, men også en meget nødvendig bog. Det er så trist, at vi har fokus på mange ting i verden, men disse lejre ignorerer vi eksistensen af til trods for, at vi har klare beviser på de eksisterer.

Bogen fortæller noget meget vigtigt, nemlig historien om et land, der udadtil viser noget helt andet end det reelt er.

Forfærdelig læsning, men også meget spændende og sørgelig, men også livsbekræftende.

Læs den! Så enkelt kan det faktisk siges!

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter