0 kommentarer

Flavia de Luce – Drengen i galgen af Alan Bradley

af d. 29. juni 2011
Info
 
Forfatter
Forlag
Omslag
Sideantal

303

Udgivet

2011

ISBN

978-87-92621-41-2

Originaltitel

The Weed That Strings the Hangman's Bag

 

Tiden er 1950, stedet landsbyen Bishop’s Lacey i det sydlige England og hovedpersonen Flavia de Luce er stadig kun 11 år gammel, men usædvanlig moden og gammelklog med den mest utrolige viden om kemi.
Flavia bor sammen med sin distræte far og to nederdrægtigt ondskabsfulde ældre søstre, Ophelia og Daphne – sædvanligvis kaldet Feely og Daffy – på et faldefærdigt herresæde lige udenfor Bishop’s Lacey, og hendes store interesse er giftige, kemiske eksperimenter.

En dag får landsbyen uanmeldt besøg af “Porsons dukketeater”, idet den gamle varevogn bryder sammen på vej forbi kirken. Landsbypræsten overtaler Rupert Porson og hans assistent Nialla til at opføre “Hans og bønnestagen” i sognegården inden de drager videre.
Forestillingen er en bragende succes, bortset fra at Rupert omkommer midt i finalen. Flavia aner straks ‘ugler i mosen’ og foretager sine egne undersøgelser for at hjælpe det temmelig inkompetente lokale politi.

Alan Bradleys krimier er rendyrket hygge og nostalgi, det er anglofili i høj potens, næsten så langt fra nutidens irriterende virkelighed, som man kan komme. Eskapisme, javel, men sikke en herlig udflugt. Fuld af skøre originaler, af vid og vidunderlig humor.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter