0 kommentarer

Flammernes farve af Pierre Lemaitre

af d. 30. januar 2020
Info
 
Sideantal

495

Udgivet

2018

ISBN

978 87 11 69491 6

Originaltitel

Couleurs de l'incendie - oversat af Karsten Nielsen

Udgave

1. udgave

 

Som alle Pierre Lemaitres tidligere romaner og krimier scorer også “Flammernes farve” topkarakterer hos et enigt anmelderkorps. Lemaitre skriver som en engel og finder altid på de mest spektakulære historier.

For første gang er jeg uenig med mine anmelderkolleger. Jeg finder “Flammernes farve” banal og – endnu værre – forudsigelig. Den er naturligvis uendeligt velskrevet og underholdende, og hvis man ikke i forvejen har læst for mange af de bøger – eller set rigeligt af de film – hvor heltene skal så grueligt meget igennem, før de til sidst får deres velfortjente oprejsning over for skurkene, ja, så vil man sikkert finde bogen ganske tilfredsstillende.

“Flammernes farve” er en selvstændig fortsættelse af det vidunderlige førsteverdenskrigsdrama “Vi ses deroppe”, og enkelte personer går igen i de to bøger. Men glem det; der er som sagt tale om selvstændige værker.

Handlingen lægger fra land under en begravelse af den umådeligt velhavende bankmand, Marcel Péricourt. Midt under højtideligheden smider hans barnebarn, Paul, sig ud fra førstesalen i familiens palæ i Paris. En fuldbyrdet tragedie er under opsejling.

Året er 1927, og i løbet af forbløffende kort tid lykkes det Péricourts datter Madeleine at sætte hele formuen over styr. Så hurtigt går det, at hun får mistanke om urent spil. Og ganske rigtigt viser det sig, at en kreds af mennesker omkring hende har snydt og bedraget og selv beriget sig på hendes bekostning. Dumme svin alle til hobe.

Hvad gør en tidligere forkælet, nu forarmet mor med en handicappet søn og uden én dags ærligt arbejde bag sig hele livet? Madeleine finder frem til nogle luskede typer, som kan hjælpe hende med at få oprejsning og vinde lidt af det tabte tilbage. Selv udvikler hun sig på få år fra en grænseløst naiv og overfladisk mæfikke til en strategisk og indsigtsfuld feltherre. Hvor svært kan det være?

Lamaitre genskaber flot et glitrende Paris – og senere et mere dystert, nazificeret Berlin – og som læser holder man selvklart med den ukuelige Madeleine. Det er også sjovt at høre om den gryende franske luftfartsindustri og om tidligere tiders syn på skat. Men hen ad vejen bliver øje for øje-regnskabet som sagt en anelse forudsigeligt og ærlig talt lidt bogholderagtigt.

Det var helt forstemmende at læse en bog af Lemaitre, hvor man ikke sidder helt ude på stolekanten. Hans ironiserende alvidende fortællerstemme gennem samfulde godt 500 sider hjælper heller ikke på humøret. Hrmpf.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter