0 kommentarer

Flåden fra Bombay (2) af Ellis K. Meacham

af d. 12. oktober 2002
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

298

Udgivet

1973

ISBN

87-15-00266-7

Originaltitel

On the Company's service

 

Så er kaptajn Percival Merewether på banen igen. Forsættelsen til ”Kaptajnen fra Bombay” er absolut ikke af ringere læseværdi end Ellis K. Meachams første bog. Historien fortsætter med samme rigdom på intensitet, spænding og snedigt udtænkte planer og manøvrer.

Denne gang er Merewether blevet et år ældre, og beriget med en midlertidig titel af kommandør er han klar til nye og ikke mindre umulige togter for kompagniet. Han skal med sin beskedne flåde bestående af tre skibe finde og uskadeliggøre fire franske kaperskibe, der huserer i og omkring den Bengalske Bugt. Der er kun ét problem: det er et område med et areal på mellem to og tre millioner kvadratkilometer. Desuden oplever han et ufrivilligt ophold på den franske fangeø Mauritius og en hemmelig mission til Persien. Merewether må igen improvisere og spændingen stiger, så man må klamre sig krampagtigt til bogen. Ind i mellem de barske opgaver har en sær indskydelse fået Merewether, der ellers ikke har sans for poesi, til at læse Shakespeare og en digter, der hedder Walter Scott. Årsagen hedder lady Caroline, et nyt bekendtskab fra Calcutta.

Kunne man lide den første bog, vil denne være en god investering. Skumsprøjtet står om boven på det gode skib Rapid, så man kan smage saltvandet og mærke det i hudens porer. Man får oplevelser for alle pengene.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter