0 kommentarer

Fjord af Pia Stærmose

af d. 30. maj 2016
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

177

Udgivet

2016

ISBN

978-87-93091-47-4

Originaltitel

Fjord

Udgave

1. Udgave

 

Bogen er beskrevet som en moderne saga. En myte om den romantiske kærlighed som vi alle ønsker at finde og opleve.

Bogen handler om en kvinde, der rejser med et krydstogtskib og møder en mand, hvorefter hun beslutter sig for at stå af skibet. Så handler den om en kvinde (den samme?), der bosætter sig i en hytte i fjeldet for at være sammen med sin kæreste, sin elskede, men han har ikke lyst og tid til hende, da han har en stor kærlighed i en anden hytte. Kvinden sygner derfor hen, og selv om hun bliver bedt om at rejse, så tror hun stadig på at manden kommer tilbage. En anden dame hjælper hende med forsyninger, men det viser sig at den dame faktisk også er ude efter manden. Og bogen slutter så med at kvinden finder ud af, at hun nok har brug for hjælp for at komme videre i sit liv.

Jeg forstod den faktisk ikke, for det eneste budskab jeg ligesom kunne finde undervejs var, at man som kvinde åbenbart skal ofre alt og evt. også sit liv for den store kærlighed, hvad enten den findes eller ej. Man skal som kvinde udholde utroskab mm og stadig tro på at kærligheden eksistere. Men hvis det er budskabet, der er i bogen, så syntes jeg personligt at forfatteren er ret nedladende overfor sit eget køn.

Hvis det skal være en stor kærlighedssaga, så giver den ikke mening, desværre. For både den opdeling der er i bogen og selve handlingen, giver ikke en det store, så der er ikke rigtig noget at tænke over undervejs, og man får vejrudsigten nogen gange sammen med en liste over skibe der ligger til kaj, det virker ret ligegyldigt. Jeg overvejede om det skulle være noget symbolik i bogen, som jeg simpelthen ikke kunne fange, men hvis der er, så er det endnu ikke lykkedes for mig at opspore hvad.

Jeg kan ikke give bogen ret gode anbefalinger, for det kræver at man forstår det man læser og kan gengive det bagefter. Og jeg ved stadig ikke præcis, hvad det er, jeg har læst i denne bog.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter