0 kommentarer

Fjerne horisonter af Robert Goddard

af d. 17. oktober 2015
Info
 
Sideantal

428

Udgivet

2015

ISBN

978-70-21-6160-1

Originaltitel

The Corners of the Globe

Udgave

1. udgave

 

Jagten på den grå sagsmappe. Det kunne Robert Goddards spionthriller “Fjerne horisonter” passende omdøbes til, hvis den engang skulle indspilles som B-film.

Det er et på flere plan iskoldt forår 1919 i Paris, hvor fredsforhandlingerne efter 1. verdenskrig finder sted. Alle kneb gælder, når de sejrende nationer prøver at udmanøvrere hinanden for at hapse en større bid af den sønderskudte kage. Bag de fornemme kulisser, som de officielle forhandlere elegant gebærder sig i, optræder morderiske og forræderiske agenter og dobbeltagenter fra en lang række lande, bl.a. England, Tyskland, USA og Japan.

Midt i dette livsfarlige og pittoreske kaos søger det tidligere flyveres James ‘Max’ Maxsted desperat efter sandheden om sin fars nylige død. Ingen tvivl om, at det var mord. Men hvorfor blev den gamle baronet myrdet? Alle de gamle venner skjuler tydeligvis en afgørende sandhed for Max.

Jagten på sandheden starter på de stormomsuste Orkney-øer. Et hemmeligt sted på et tysk krigsskib, der tilbageholdes her, befinder sig den famøse grå sagsmappe, som mesterspionen og überskurken Lemmer for enhver pris skal have fat i. Adskillige mennesker må lade livet i jagten på de vigtige dokumenter. Samtidig, et hemmeligt sted i Paris, er skjult et andet dokument, som en meget japansk og meget skurkagtig greve vil have fingre i. En greve, som siges at drikke blod af sine fjenders hovedskaller. Også her må en del mennesker lade live, endda under fæl tortur.

“Fjerne horisonter” er 2. del i en trilogi om flyverhelten Max’ nye karriere som detektiv og spion. Den bør ikke læses selvstændigt, men først efter at have at nydt 1’eren, “En affære i Paris”.

Hvor ”En affære i Paris” var en charmerende, spændende – og en anelse indviklet – start på serien, fremstår ”Fjerne horisonter” beklageligvis som hastigt nedfældet, sjusket venstrehåndsarbejde uden forfatterens vante rolige overblik.

Det er hævet over enhver tvivl, at Goddard er en afsindigt dygtig faghistoriker, der her har samlet en imponerende bunke fakta om storpolitik og lokalkolorit til hobe. Til gengæld lader hans evner eller tålmodighed til at præsentere al denne viden i overskuelig form meget tilbage at ønske. Resumeet af 1’eren jappes af, som var det en bestillingsopgave på tid, og tilsættes brutalt et kolossalt persongalleri samt et lynopkog af de mange landes forskellige geopolitiske kæpheste. Som læser prøver man først at holde tungen lige i munden, men sidder snart tilbage i en tilstand af træt rundforvirring.

Man kunne mistænke den gode Goddard for med Max-trilogien at søge at skabe en historisk James Bond-skikkelse. Max selv er ung, flot, atletisk, frygtløs, aristokratisk. Han er agent og dræber gladeligt, selv uden licens. Hans øverste boss i den britiske efterretningstjeneste hedder dog ikke M, men C. Og hans fjende, Lemmer, “er en trussel mod freden i Europa, om ikke i hele verden.” Lyder det ikke ret 007-agtigt?

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter