0 kommentarer

Fjenden iblandt os af Jakob Melander

af d. 8. februar 2019
Info
 
Sideantal

380

Udgivet

2019

ISBN

9788771802085

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

‘Fjenden iblandt os’ er sjette bind i Jakob Melanders serie om politiassistenten Lars Winkler.

Vi befinder os i ghettoen Oksevænget på Bellahøj i København. Byens kulturborgmester Kristian Havholm, fra Dansk Folkeparti, der arbejder mod at komme i regeringen, har sammen med sin spindoktor valgt at besøge ghettoen. Da politiet frygter tumult har de lagt en jernring omkring bebyggelsen. Liga da Havholm og hans følge af pressefolk ankommer, vil skæbnen, at der bliver fundet et barnelig i en skraldecontainer. Rygterne løber hurtigt og i tidsrummet fra kl 8:32 til om natten 02:59 eksploderer alt i et inferno af frygt, had og en god gang politik. Politiet bliver presset til det yderste, og nogle forsøger at køre om hjørner med dem, men mod alle odds lykkes det til sidst for Lars Winkler at få enderne til at hænge sammen.

En meget anderledes krimi, da den i min optik handler meget mere om folks adfærd og reaktion, når de bliver presset på frygt og det ukendte. Den afspejler noget af det, der oftere og oftere kikker frem i vores samfund. Polariseringen og råheden i daglig tone, manglende forståelse for, hvad der er ved at ske og i særdeleshed politikere der tænker mere på selvpromovering end på landes ve og vel.

Samtidig er det også en god krimi med et godt plot, den er svær at lægge fra sig. Er spændt på næste bog i serien, der er varslet til september.

 

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter