0 kommentarer

Fjenden i spejlet af Leif Davidsen

af d. 24. marts 2005
Info
 
Sideantal

391

Udgivet

2005

ISBN

87-595-2277-1

Originaltitel

Fjenden i spejlet

 

I en fjern afkrog af USA møder vi John Ericsson, som guide for japanske turister i Death Valley. Han er gift og har 2 børn og lever en fredelig tilværelse, som de fleste amerikanere. Den 11. september 2001 ændres hans tilværelse imidlertid for altid. Han er i virkeligheden serber og er efterlyst for adskillige mord under borgerkrigen på Balkan, og har imidlertid også i perioder arbejdet for såvel CIA som danske PET. CIA henter ham allerede efter 2 dage, og han indgår en aftale om at udføre et job for dem, mod at få en “ny tilværelse” for ham selv og hans familie.

I Danmark er agent Toftlund fra PET netop blevet leder af en tophemmelig antiterrorenhed, som er oprettet i kølvandet på 11. september. Toftlund har både et professionelt og et personligt mellemværende med serberen. Bogen fører os langsomt med sikkerhed og præcision frem mod den uundgåelige konfrontation.

Leif Davidsen har sædvanen tro fuldstændig styr på den internationale storpolitik, og han skriver meget overbevisende om arbejdsgange og kommandoveje indenfor såvel danske som udenlandske efterretningstjenester.

En særdeles velskrevet spændingsroman.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter