0 kommentarer

Find med Finn. En søg og find-bog af Peter Goes

af d. 11. oktober 2019
Info
 
Sideantal

28

Udgivet

2017

ISBN

978-87-91611-83-4

Originaltitel

Feest voor Finn
Oversat af Anna Schmidt Andersen

 

Da jeg var lille, og faktisk også et par gange som voksen, der var Find Holger bøgerne et hit. Man brugte tid på at finde en lille mand med stribet tøj og hue på. Og selv om man havde været bøgerne igennem flere gange, så var det lige sjovt og lige svært hver gang.

Denne bog er lidt i samme stil. Der er nogen ting undervejs i bogen som man kan lede efter, og man kan prøve at finde ud af labyrinterne som bogen lidt er bygget op omkring.

Historien er fin, handler om Finn og hans hund som bliver vækket af støj, da drillepindene er på spil. Man hjælper Finn og hunden med at finde ting undervejs, og man ender med at de heldigvis finder hjem igen. Hjem hvor der så er lidt mere festligt end ellers.

Bag i bogen står der beskrevet nogen bestemte ting som man kan prøve at finde undervejs.

Det er ikke en bog der er ligetil, og selv som voksen syntes jeg den er ret udfordrende. Det er svært at finde rundt, svært at finde de ting man leder efter, og nogen af billederne/tegningerne er ret dystre.

Jeg vil faktisk mene bogen egner sig bedst til store børn eller til højtlæsning, hvor man kan være tryg sammen med en voksen, som samtidig kan læse den ikke helt lette tekst for en.

Men bogen er sjov og anderledes og giver virkelig nogen hovedbrud, så den også er spændende for større børn og voksne. Men jeg vil ikke som udgangspunkt mene den egner sig godt som børnebog – den er simpelthen for svær i både tekst og “opgaver”.

Den er virkelig flot med de mange detaljer, og man kan nærmest stirre sig blind på nogen af de sider man kommer igennem. Man er ikke i tvivl om at det har taget lang tid at tegne det hele. Så et stort arbejde ligger bag og kæmpe ros til forfatter og illustrator Peter Goes, for det.

Men det trækker desværre ned at den er så svær, især når den ellers skal henvende sig til alle aldersgrupper.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter