0 kommentarer

Filmatiserede noveller af Philip K. Dick

af d. 21. juli 2014
Info
 
Sideantal

205

Udgivet

2004

ISBN

87-91303-16-8

 

Kære Philip K. Dick

Nogle af dine science fiction noveller der igennem tidens løb er blevet filmatiseret, er blevet samlet i en bog med den sigende titel ”Filmatiserede Noveller”. I alt 6 noveller der alle omhandler fremtidsvisioner for USA, og hvordan teknologiske udviklinger i fremtiden er skabt under forudsætning for at gøre USA til et bedre sted, men for hovedpersonerne i novellerne gør det deres liv til et helvede.

Novellerne inkluderer ”Løncheck”, hvor Jennings vågner op og finder ud af at 2 år af hans liv er blevet slettet fra hukommelsen, fordi han har arbejdet på noget tophemmeligt. Jennings har dog efterladt sig selv nogle hjælpende ledetråde til at finde ud af hvad det er han har været med til at skabe. I ”Stedfortræder” bliver Olham anholdt da regeringen tror han er blevet erstattet af et rumvæsen med en bombe i sig. Olham skal nu bevise at han er et rigtigt menneske. I ”Erindringer Engros” fortæller om Douglas der ønsker at tage til Mars, men han har desværre ikke pengene til det. I stedet tager han til et firma der kan skabe en illusion om at han har været på Mars. Douglas selv vil ikke vide det er en illusion, men under behandlingen finder Douglas ud af at han har erindringer der tidligere er forsøgt slettet. I ”Den anden variant” er USA i krig mod Rusland. USA fører fordi de har robot ammunition, som udsletter alt levende der ikke har et robotafvisende armbånd på. Soldaten Hendricks møder alligevel en 13 årig dreng der har formået at overleve, og Hendricks lader ham komme med ham. Drengen er bare ikke så uskyldig som han ser ud. ”Den lille sorte kasse” er forløberen til romanen bag ”Blade Runner” og ”Minoritetsrapporten” hvor førkrimsteorien fungerer i samfundet, altså at det er muligt at vide hvilken kriminalitet en person vil foretage inden personen rent faktisk gør det, og dermed bliver personer, der i princippet er uskyldige, sat i interneringslejr.

Selvom du har skrevet dine noveller i 50’erne, så syntes jeg slet ikke det føles som om de er et halvt århundrede gamle. De kunne sagtens være blevet skrevet i dag. Når du vælger at skrive noveller, så er der kort plads til den historie du ønsker at fortælle, så derfor giver du læseren følelsen af at blive kastet ind i historien, hvilket jeg synes du formår at gøre virkelig godt. Og dine små hints af kritik over USA’s frygt for kommunismen, er virkelig interessant. Min frygt for at læse science fiction er gjort til skamme ved at læse dine små, gode noveller.

Kærlig hilsen

Louise H.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter