0 kommentarer

Fifty Shades. Fanget af E L James

af d. 31. august 2012
Info
 
Sideantal

514

Udgivet

2012

ISBN

978-87-638-2594-8

Originaltitel

Fifty shades of Grey

 

Det var med stor spænding jeg gik i gang med første bind i Fifty Shades triologien, ”Fanget”. Ikke så meget det at bøgerne er omtalt som kvindeporno eller som de siger i England husmorporno. Nej det der pirrede mine forventninger var hvilken substans der er i en bogserie som i den grad har taget verden med storm. Bøger der i følge Forlaget allerede er solgt i mere end 31 millioner eksemplarer i de 41 lande de er udkommet i, der må virkelig være gods bag.

Nu har jeg så tygget mig gennem det første bind på 536 sider og må konstatere at der ikke er meget nyt under himlen. Jeg er fra den generation der læste O’s historie af Pauline Re’age, og skal jeg være ærlig, synes jeg faktisk den er betydelig mere velskrevet og formår fuldt ud at være vidt spændende i seksuelle oplevelser på sine ca. 200 sider.

Bevares, jeg kan sagtens se det pirrende i Anastasias kærlighedsforhold til Christian Gray. En ung studine der ikke tænker længere end at få sine studier overstået med en god eksamen, der mødes med den kontrolfreaks som Mr. Gray er, åbner en helt ny verden, hvor underkastelsen langsomt sniger sig ind og hvor grænser bliver rykket – HÅRDE GRÆNSER – “tænk, at han bliver nødt til at skrive det ned” og Anastasia skal skrive det ned hun ikke har brudt sig om at gøre når hun har dyrket sex…men hvad skal man skrive når man ikke har prøvet det før, så Christian har gode muligheder for at forme Anastasia efter sine behov.
Sex og dominans ikke kun en fysisk agt, meget kan også kommunikeres, og bogen har en del e-mail korrespondance mellem de to, og her kunne forfatteren, efter min mening, roligt have deleted en del af dem.

Der er nu også inspiration at hente i bogen og skulle læseren få lyst til et mere avanceret sexliv hjemme på matriklen, findes der en kontrakt samt div. bilag som lige er til at kopiere.

Alt I alt er det let læselig bog uden den store litterære oplevelse, lidt lige som en B film jeg bliver sporadisk underholdt, men ikke noget at skrive hjem om.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter