0 kommentarer

FERNWEH af Mette Norrie

af d. 24. november 2019
Info
 
Sideantal

205

Udgivet

2019

ISBN

978-87-970356-1-0

Originaltitel

FERNWEH

Udgave

1. edition

Støttet af Statens kunstfonds litteraturudvalg og Statens kunstfonds kunsthåndværk- og designudvalg.

 

Hvordan beskriver man en roman der ikke har nogen tekst? Hvordan beskriver man et univers, en historie og en fortælling, når der ikke er sat et eneste ord på værket undervejs? Jeg var sjovt nok ikke i tvivl, selv om min umiddelbare tanke inden jeg kiggede på bogen var at det ville være umuligt. For når vi læser danner vi os indtryk ud fra det skrevne ord. Ud fra karakterer, steder, omgivelser med mere. Men det får man ikke serveret på et sølvfad her. Alligevel er jeg ikke i tvivl.

Bogen handler om en kvinde som oplever sit liv gå. Hun oplever årstiderne, hun oplever naturen og hun dagdrømmer lidt undervejs. De meget skarpe billeder giver som helhed en fantastisk fortælling, hvor du som “læser” eller iagttager, kommer med ind i hendes univers. Der er lidt dystert, lidt hyggeligt og lidt irriterende. Der er forskellige nuancer som i alles liv og der er en søgen efter at der skal ske noget mere end at man blot sætter sig ned og lader tiden gå.

Det er et grafisk kunstværk med tegninger/illustrationer der danner en helhed og dermed danner en “lydløs” og ordløs roman. Og det fungere. Bedre end forventet.

Nogen af tegningerne har et næsten barnligt udtryk, nogen er mørke og hårde mens andre igen er blide og enkle. Og alt det tilsammen giver god mening, for et menneskes liv skifter også mellem godt, ondt, sjovt og trist. Og vi har alle en oplevelse af naturen og omgivelserne på bestemte måder når årstidernes skiften slår til.

Ren sort hvid opsætning som er enormt flot og som giver et specielt udtryk, der danner en god ramme rundt om hovedpersonens færden. Jeg havde virkelig svært ved at slippe bogen igen og har da også kigget i den flere gange, da jeg hver gang kan få noget nyt ud af at “læse” den. For når man kigger på billederne kan de fortælle flere historier i sammenhæng. Det er virkelig anderledes og jeg er meget begejstret, så jeg håber klart at en masse personer vil give sig i kast med en roman, der er langt ud over det sædvanlige.

Lån tegneserien på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter