0 kommentarer

Fem af Bjarne Reuter

af d. 7. juli 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

265

Udgivet

2008

ISBN

978-87-02-06971-6

 

“Fem” er en klassisk opbygget gyser, hvor tingene starter med at virke helt normale. Efter et stykke tid begynder små tegn at antyde, at det hele måske ikke er helt, som det burde være. Og pludselig går det derudaf med hamrende hjerte og angste blikke over skulderen. “Fem” er en af de bøger, man bare har lyst til at læse til ende, når man først er begyndt. Bjarne Reuter skriver som sædvanlig så let og godt, at man næsten modstandsløst glider gennem fortællingen om fem unge og deres rigeligt uhyggelige arbejdstur ind i Danmarks ældste skov.

Hovedpersonen Asta er ung, sjov og særdeles hurtig i vendingen. Hun er også datter af meget religiøse forældre, som er del af et lukket religiøst miljø, der minder meget om Jehovas Vidner. Asta er teenageren med hjertet på rette sted – hun har bare ikke særlig meget lyst til at fortsætte forældrenes liv. Hun har meldt sig til at arbejde hen over sommeren på et gammelt hus, der tilhører sekten. Asta lægger ikke engang skjul på, at grunden til hendes deltagelse er pengene. Fire unge drager af sted for at sætte huset i stand. De er meget forskellige, og set med Astas øjne begynder de andre at opføre sig mere og mere mærkeligt. Samtidig er en psykopat forsvundet fra en nærliggende anstalt, og da en af de unge kvinder, som i forvejen er blevet mere og mere intens og hysterisk, forsvinder, breder panikken sig hos Asta og hos læseren.

Der er åbenbart noget ved skove, som er skræmmende. Måske er det fordi, man kun kan se så langt. Der kan stå nogen ganske tæt på, uden at man kan se dem – og står man midt i en skov virker den uendelig – ergo uendeligt antal gemmesteder for alskens ondskab. “Fem” mindede mig om den isnende uhyggelige film Blair Witch Project, både i den forstand, at skoven er scenen, men også brugen af mærkelige tegn og forsvindinger. Men så stopper sammenligningen også, for Reuters bog er forankret i noget ganske dagligdags, som er uhyggeligt på sin helt egen måde.

Hver gang jeg læser en bog af Bjarne Reuter, lover jeg mig selv, at det ikke skal være den sidste. Jeg føler mig altid vældig godt underholdt. Bogen skulle have haft fire stjerner, hvis ikke det var for afslutningen. Gyset dæmpes for meget til sidst, og det bliver kedeligt, inden vi når frem til slutningen.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter