0 kommentarer

Felicia forsvandt af Felicia Feldt

af d. 6. september 2012
Info
 
Sideantal

165

Udgivet

2012

ISBN

978-87-12-04796-4

Originaltitel

Felicia försvann

 

Jeg stiftede bekendtskab med Anna Wahlgrens bog “De kære børn”, da jeg fik mit første barn. Bogen er for mange næsten blevet en bibel inden for børneopdragelse – det at have 9 børn i en tilsyneladende harmonisk og velfungerende familie, hvor alle hjælper hinanden med at få hverdagen til at fungere, vakte beundring. Sin store erfaring øste hun ud af i bogen – til hjælp for nybagte, uerfarne mødre – lige fra råd om hvordan man får børn til at sove igennem, til hvordan man får familien til at fungere som “en flok”.

Felicia Feldt er ét af de 9 børn – og i hendes bog “Felicia forsvandt” med undertitlen “Opgør med VERDENS BEDSTE MOR” får vi en temmelig anderledes beskrivelse af livet som barn i denne storfamilie. En barndom præget af utryghed, straf, sult, en mor, der var på druk i dagevis og overlod børnene til sig selv. En mor, der flere gange truede børnene med at begå selvmord. De flyttede hele tiden, nåede aldrig at få venner eller slå rod nogen steder. Der var kun familien, mor, søskende og mange forskellige mænd. Hvis man vovede at falde udenfor, var straffen hård: udelukkelse fra fællesskabet, ingen måtte tale med det barn der havde brudt en af morens regler. Næsten som i visse religiøse miljøer: vælger du troen/mors regler fra, vælger du hele familien fra.

“Er vi på flugt, mor?
Vi bor på en adresse i et halvt år, derefter flytter vi. Ny skole. Nye, nej, ingen kammerater, men en ny klasse. Efter yderligere et halvt år er det tid igen. Skilsmisse, flytning, ny skole.”

“Mor og stedfar nr. 4 skal til Malmø i weekenden. Derfor har de skaffet en barnepige. Jeg er ni år, og nu er vi seks børn. Den yngste er endnu ikke fyldt et år. Mor har spurgt sin elsker, Kalle, om han kan passe os i weekenden. Selvfølgelig, siger han. Han er jo på udgang hele weekenden!
Normalt bor han på et psykiatrisk hospital.”

Bogen består af en række brudstykker og erindringer, som kommer i ukronologisk orden, dels fra barndommen, dels fra voksenlivet, hvor Felicia har kæmpet med depression og delvis har gentaget sin mors livsstil og fået flere børn med forskellige mænd, ligesom hun har prøvet på egen krop at et af hendes børn har vendt hende ryggen.
Hun beretter om barndommens rædsler ved at fortælle hændelser og begivenheder, som hun husker dem. Nøgternt og egentlig uden selvmedlidenhed, refererer hun sine erindringer fra barndommen og ungdommen. Det er barsk læsning. Stykker man de hændelser sammen, tegner der sig et lidet flatterende billede af “verdens bedste mor”. Felicia virker ærlig og afklaret. Man skal selvfølgelig huske på, at der ikke kun er én sandhed – og at erindringer er forskellige alt efter hvem der fortæller dem. Her får vi Felicias sandhed – som er vidt forskellig fra Anna Wahlgrens. Bogen har naturligvis vakt opsigt i Sverige.

“Man kan leve med en tavs sorg meget længe. Men til sidst smelter den. Og åbner munden.”

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter