0 kommentarer

Fear : Trump in the White House af Bob Woodward

af d. 21. oktober 2018
Info
 
Sideantal

420

Udgivet

2018

ISBN

978-1-4711-8129-0

 

Journalisten Bob Woodward var en af de to der afslørede Watergate skandalen, så når han står bag en bog om Trump er der ikke mange der stiller spørgsmålstegn ved validiteten. Alligevel er det utroligt at det har været muligt at gengive samtaler ord for ord, når kilderne har skullet referere samtalerne måneder efter de fandt sted.

Woodwards kraftpræstation er at ’Fear’ føles som at en spændingsroman. Det er ikke en decideret genfortælling, men det er som at være til stede mens Trump mødes med sine rådgivere. Og igennem de møder belyses mandens allestedsnærværende inkompetance. Alle møder bliver hurtigt til gentagelser af samme tema, for Trump har flere idéer som han har overbevist sig selv om gennem årtier, og han er voldsomt faktaresistent, så når rådgiverne får talt ham fra en fatal fejlbeslutning, kan de starte forfra næste gang emnet tages op. Et eksempel: Trump vil hjemkalde 28000 soldater USA har i Sydkorea, for de koster penge. Samme gælder et missilsystem som står i Sydkorea, der kan opdage missiler affyret fra Nordkorea indenfor 15 sekunder. Alternativet er at have systemet i USA, hvor det tager et kvarter før man opdager en affyring. Igen, Trump vil have det væk da det koster penge. Rådgiverne frygter at Trumps spareplan kan starte tredje verdenskrig, og de må gang på gang gå op imod deres præsident. Ved et møde i Pentagon brænder Trump helt af:

”The president proceeded to lecture and insult the entire group about how they didn´t  know anything when it came to defense or national security. It seems clear that many of the president’s senior advisers, especially those in the national security realm, are extremely concerned with his erratic nature, his relative ignorance, his inability to learn, as well as what they consider his dangerous views.”

Hans rådgivere er crème de la crème blandt embedsmænd og generaler. Mødet viser med al tydelighed at her er en mand der er håbløs inkompetent i forhold til at løse den opgave han er valgt til. Hver gang han kortvarigt overbevises om at lade en idé ligge, går der ikke længe før han igen plager sine rådgivere med den. Told på kinesiske varer er et andet eksempel. Her var strategien at starte en principiel sag imod Kina for at misbruge andres immaterielle rettigheder ved at kopiere varer, musik og film på ulovlig vis. Tolden var et pressionsmiddel der skulle bruges senere hen. Men told på kinesisk stål var en besættelse for Trump, så han sprang direkte til pressionsmidlet. Hvilket er hans modus operandi: Han sætter folk eller lande op mod hinanden, og har slet ikke blik for en længerevarende strategi.

Rådgiverne kommer så langt ud, at de i stedet for at informere præsidenten, hvilket reelt er deres job, begynder de at sortere informationer fra. Dokumenter der ligger klar til præsidentens underskrift fjernes. Et dokument der er gengivet i bogen er et færdigt udkast til ordren om tilbagetrækning af tropper fra Sydkorea. Det dokument har to sikkerhedsrådgivere ganske enkelt fjernet. Trump opdager ikke at der mangler noget, for han fører ikke lister over hvad han skal huske, hverken mentalt eller fysisk. Utroligt at man kan sidde på en så vigtigt post på verdensplan, og være helt igennem uegnet og fejlplaceret.

En efter en siger prominente og vigtige rådgiver deres stilling op. Til pressen præsenteres det som om Trump har fyret dem, men i flere tilfælde er virkeligheden det modsatte.

Trumps periodiske hadekampagner på Twitter afslører Woodward som rene røgslør. Da Trump kører had mod republikansk politiker, er det bare for at lave så meget ravage at ingen opdager at myndighederne undersøger hans søns regnskaber. Det kan man også misbruge en præsidenttitel til.

Woodwards pointe er ganske enkelt at præsindentskabet er brudt sammen.

’Fear’ er et grotesk dokument over USA efter årtusindeskiftet.  Som en spændingsroman man sluger på ingen tid og ærgrer sig over at være færdig med.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter