0 kommentarer

Fatale vol. 5 Forbandet være mørket af Ed Brubaker og Sean Phillips

af d. 19. februar 2017
Info
 
Sideantal

150

Udgivet

2016

ISBN

978-87-91630-98-9

Originaltitel

kunstner: Sean Phillips ; oversætter: Tue Gaston ; redaktør: Christine Meyer

 

Reelt leverer ‘Forbandet være mørket’ på alle fronter, men den metaltræthed man mere følte end anede i bind tre og fire slår her fuldt igennem. Fortællingen fortsætter med at køre i ring, tager flere ligegyldige omveje og bliver – oh gru oh skræk, FORUDSIGELIG. Alt imens de store spørgsmål lades ubesvarede. Kardinalpunktet er jo hvorfor Josefine er udødelig og hvorfor grisemennesket vil have hende rituelt ofret? På en lavere skala fortælles det heller ikke hvorfor Nicolas Lash søger hende. De spørgsmål som hele fortællingen hviler på, som blev stillet i første bind og som skabte en perfekt blanding af krimi noir og mysticisme, får lov at hvile. Ganske som man længe havde frygtet.

Handlingen er nu nået til nutiden, hvor Nicolas endelig finder sammen med Josefine. Som alle andre mænd forhekses han af hendes udstråling og glemmer sin mission, og derfor får læseren ikke opklaret alt omkring hans onkel, forfatteren der skrev bøger som senere blev stjålet og som på en eller anden måde var forbundet med Josefine. Enten det, eller også smuttede de finere sammenhænge for undertegnede.

Spænding kan Brubaker og Phillips stadig levere, men det kommer aldrig helt derop hvor de to første episke bind ligger. ‘Forbandet være mørket’ lider af samme fejl som mange andre afsluttere: plottet har bevæget sig hen i et hjørne, til det endelige opgør mellem det gode og det onde, hvor selv diverse kreative kunstgreb ikke kan redde situationen fra ren kliché.

Lån tegneserien på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter