0 kommentarer

Farvel til Berlin af Christopher Isherwood

af d. 26. december 2012
Info
 
Sideantal

233

Udgivet

1985

ISBN

87-00-93252-3

Originaltitel

Goodbye to Berlin

 

Christopher Isherwoods lille roman er en fin beskrivelse af den kulturelle og politiske degenerering, der fandt sted i Berlin og Tyskland op til nazisternes magtovertagelse i 1933. Snøren bliver strammet om den før så livsglade by, og de engang så udadvendte berlinere bliver bange og ender med blot at passe deres privatliv.

Det Berlin, Christopher Isherwood lærte at kende i 1929, forsvinder nærmest som dug for solen få år senere. I hans roman læser vi, hvordan det gik til. Men forstå det, kan vi næppe helt.

Romanen er en slags selvbiografisk impressionisme baseret på et eksil, som den homoseksuelle forfatter selv var i i 1920ernes Berlin. Fortælleren Christopher er ikke identisk med forfatteren Christopher – alene af den grund, at Isherwood bruger fiktion i fortællingen.

Christopher er kommet til Berlin for at lære tysk, som han siger til alle, mens han fortier den virkelige grund: At slå sig løs. For at kunne tjene til dagen, får han det bedre borgerskab til at tage engelsktimer hos sig.

En anden vigtig figur i romanen er Sally Bowles, der kommer fra en velhavende engelsk familie. Sally Bowles er også primært kommet til Berlin for at mærke livet: Hun interesserer sig for mænd, drinks og natteliv. Hendes forældre sender hende regelmæssigt penge, og derudover tjener hun ved at synge på en bar

Isherwood bor hos en frøken Schröder, der har flere lejere. Der er blandt andre frøken Kost, der lever af at modtage enlige herrer på sit værelse nogle timer ad gangen – som hendes vært i øvrigt har rig lejlighed til at studere, da de skal igennem hendes dagligstue.

Den midaldrende frøken Schultz gør bekendtskab med en solid ældre lejer, og det sætter gang i kludene. Men han er jøde. Og således får historien en trist drejning.
Jøder bliver slået på gaden af fremmede, fordi de angiveligt besmudsede en tysk piges ære ved at lade hende stige ind i en jødes bil. Kommunister forfølges, spejdere og andre unge udsættes for ideologisk propaganda i deres fritid. Nazismen trænger frem.

Isherwood beskriver Berlins kulturelle og politiske forfald i en lidt naiv fortællestil. “Jeg er et kamera med lukkeren åbnet. Det er helt passivt, det ser og bevarer, men det tænker ikke”, skriver Isherwood selv.

Det er en særdeles rammende beskrivelse. Tyskernes synes ikke at ænse, hvad der er ved at ske. De styrer lukt mod katastrofen. Ingen ønsker at sætte sig selv på spil for de mennesker, der ofres. Alt sammen registreres med det klarsyn, som mennesker ofte kan have, når de opholder sig som gæst i et andet land.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter