0 kommentarer

Faren af Christian J. D. Dirksen

af d. 28. august 2015
Info
 
Sideantal

213

Udgivet

2014

ISBN

978-87-996898-2-8

Originaltitel

Faren

Udgave

2. udgave 1. oplag

 

“Faren” er Christian J.D. Dirksen anden krimi i en serie på fem om vicepolitikommissær Bjørn Bruhn og hans folk. Bogen kan sagtens læses uden først at have læst første bind – “ID lånt identitet” – men da jeg som læser kan følge en udvikling, dels af kriminalbetjent Vera Andersen og vicepolitikommissær Bjørn Bruhn og i særdeleshed af forfatteren og hans skrivestil, synes jeg man bør give sig selv den oplevelse at læse bind et først.

Christian har en rigtig dejlig sprogbrug, som gør at det i sig selv er en nydelse at læse bogen.
Plottet er rigtigt godt og grundigt gennemsyret af kærlighed, frustrationer og ondskab. Vi følger Tinna, som har fundet sit livs kærlighed, Kåre, som hun skal have barn med, men netop det at hun er blevet gravid sætter en lavine af hændelser i gang. Nogen stræber hende efter at livet …men hvem?
Har det noget med Kåres fortid at gøre, han har tidligere mistet kærester…Ja mere skal ikke røbes, men når det er sagt, så sidder man tilbage med en eftertænksom følelse når bogen er læst.
Christian J.D. Dirksen er pensioneret efter fyrre års tjeneste i forsvaret, hvor han sluttede karrieren med at være Forsvarsattaché i Paris, Madrid og Haag. I 2013 oprettede han eget forlag og han er medlem af Dansk Forfatterforening. Han har skrevet flere bøger, men i ”Bjørnebandeserien” eksperimenterer han med det litterære udtryk og tager forskellige temaer op. Ét har bøgerne dog til fælles, kærligheden, som ikke altid er som man forventer.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter