0 kommentarer

Fanden på væggen af Palle Schmidt

af d. 22. maj 2016
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

347

Udgivet

2016

ISBN

978-87-93281-23-3

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Jeg indrømmer gerne at jeg var lidt skeptisk overfor denne bog, for forfatteren er ikke kendt for at skrive denne type bøger. Men jeg må sige, jeg blev glædeligt overrasket for den fangede fra allerførste side og jeg kunne næsten ikke lægge den fra mig undervejs, for jeg ville hele tiden gerne vide, hvad der mere skete.

Bogen handler om et detektivbureau der egentlig mest har haft med vagtopgaver og lignende at gøre. Men nu bliver de præsenteret for en sag som de reelt slet ikke er klar på. De har ikke de store midler, deres firma kører med røven i vandskorpen og de to ejere af firmaet, som også er et par, er ikke et godt match længere. Men det er der en ganske god grund til og efterhånden som historien udvikler sig kommer man tæt på de to og deres forhold.

De leder efter en forsvunden pige. Tilsyneladende kidnappet foran en dagligvarebutik, siddende i sin barnevogn et kort øjeblik. Chancen for hun er død er ret stor, men der er noget ved det hele som virker underligt. Det eneste spor de har er en mand med en slangetatovering på halsen, men da de uforvarende kommer til at være skyld i hans død går det hele lidt i stå. Dog får de nogen ledetråde andre steder fra og selv dem tættest på kan man ikke regne med fortæller sandheden. Så de må tilbage til barnets mor og prøve at finde hoved og hale i det hele.

Og djævlen er lige i hælene på dem!

Her er brand, vold, kærlighed, familieliv og underholdning undervejs og man bliver suget ind i historien så man virkelig nemt kan forestille sig det hele. Det er hæsblæsende action og en rigtig god krimi særligt fordi man ikke lige med det samme kan regne plottet ud. Dog giver jeg ikke den sidste stjerne da slutningen er lidt flad… Der mangler ligesom lidt, for selv om de løse ender egentlig er redegjort for, så kunne man godt, som læser, bruge en lidt mere uddybende forklaring på blandt andet hovedpersonernes forhold og hvad det ligesom reelt ender med.

Men uden tvivl en krimi der kan anbefales til alle.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter