0 kommentarer

Fanden og hans pumpestok : et mysterium af Ilse M. Haugaard

af d. 14. april 2011
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

209

Udgivet

2011

ISBN

978-87-02-10223-9

 

En selvstændig kvinde i 50´erne møder en mand på en golfbane. De er først golfpartnere – senere bliver de et par. Det virker ikke umiddelbart åbenlyst, at det skal være de to – kvinden er kreativ, selvstændig og på venstrefløjen. Manden er karrieremenneske, holder meget af sig selv og af penge – og så er han på højrefløjen.

På trods af forskellene gifter parret sig, men lykken varer kort. Manden er voldelig, både verbalt og fysisk.

“Fanden og hans pumpestok” er fortællingen om et ægteskab, der varer 6 år – og vel og mærke et ægteskab, der er præget af frygt, vold og psykisk nedbrydning.

Bogen fortæller historien om, hvad der fik forfatteren til at blive i et forhold, der åbenlyst var ødelæggende – et ægteskab, der endte med at koste selvtillid og omgangskreds inden hun endelig skrider fra stodderen.

“Fanden og hans pumpestok” er en voldsom bog, som man ikke desto mindre har svært ved at lægge fra sig. Bogen er forbandet velskrevet, bl.a. fordi sproget er klart, men også fordi bogen ikke svælger i selvmedlidenhed. I stedet forsøger forfatteren at give en forklaring på, hvordan en selvstændig kvinde kan finde på at indlede et forhold til en mand, der mangler empati og som ikke kan finde ud af at behandle kvinder ordentligt.

Udover at bogen har et klart og godt sprog, skal forfatteren have ros for at tage fat på et tabubelagt emne – man kan håbe, at kvinder i lignende forhold læser bogen og får mod til at skride fra deres egen voldelige stodder efter endt læsning.

Jeg kan kun anbefale denne bog på det varmeste – bogen er velskrevet, nøgtern og svælger ikke i selvmedlidenhed.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter