0 kommentarer

Familiehistorier af Kate Atkinson

af d. 28. december 2009
Info
 
Sideantal

347

Udgivet

2006

ISBN

87-595-2442-1, 978-87-595-2442-8

Originaltitel

Case histories

 

Så blir det næppe meget bedre! Tænk at have Kate Atkinson til gode! Gid hun havde været lige så produktiv som Barbara Cartland..

“Familiehistorier” er Atkinsons første bog om privatdetektiven Jackson Brodie, som efter en arbejdsmæssig lang tørkeperiode pludselig står med hele tre sager, alle spændende men temmelig håbløse udfordringer.. Uopklarede forbrydelser, der alle er blevet henlagt af politiet for mange år siden, men stadig nager de pårørende.
Atkinson er særdeles grundig i sine personskildringer, jeg har sjældent oplevet krimier med så meget kød på personerne. Det er ikke lige hvad jeg forventer af en krimi og under normale omstændigheder ville jeg nok synes, at det var for meget, at jeg hellere ville foretrække noget mere handling. Men Atkinson er ikke normal, den måde hvorpå hun øger vores kendskab til karaktererne, det spil der foregår i spændingsfeltet mellem hendes personer, er en bevidsthedsudvidelse! Hendes beskrivelse af en pædofiliramt familie er meget fintfølende og præcis. Alle hader faderen, men ingen taler om fortiden og overgrebene og gør tværtimod hvad de kan for at fortrænge hændelserne fra deres bevidsthed. Og beskrivelsen af ensomhedsfølelsen hos nogle af personerne er direkte rystende.

Med fare for at blive kaldt kønsfascist eller det, der er værre, vil jeg sige at Atkinson skriver på en meget “kvindelig” måde. Hendes kvindelige aktører sender små giftpile til højre og venstre, de lyver, hvisker, bagtaler, manipulerer og intrigerer og desuden dagdrømmer de jævnligt om at møde en rigtig mand i stedet for de skvat, som de selv er involveret med. Som mand føles det virkelig rart at befinde sig langt oppe på tilskuerpladserne til Atkinsons dramaer!
Hvis jeg skal sætte en kritisk finger på noget, så må det være, at der er for mange løse ender, at ikke alle historier bliver fulgt helt til dørs. Ikke desto mindre er det en fremragende bog!

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter