0 kommentarer

Faldvand af Mikael Niemi

af d. 9. december 2013
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

301

Udgivet

2013

ISBN

978-87-7053-975-3

Originaltitel

Fallvatten

 

I starten af dette årtusinde fik Mikael Niemi et gebommerligt gennembrud i feelgood-genren med “Populærmusik fra Vitulla”. I “Faldvand” forsøger han sig med en fuldbyrdet katastroferoman, og resultatet er et langt stykke hen ad vejen vellykket.

Det har regnet i månedsvis i det nordlige Norrland, helt oppe ved den norske grænse. Det sure vejr tærer på folks humør, og samtidig ophobes enorme mængder vand i den brede Luleälv. Presset på områdets dæmninger øges dag for dag.

Pludselig brister én af dæmningerne. Millioner og atter millioner af tons vand tordner som en tsunami hen mod næste dæmning, der også brister … alt og alle skylles med af de ubønhørlige naturkræfter.

Adolf Pavval fanges af vandmasserne i sin specialbyggede Saab 9000 limousine. Det solide karrosseri modstår trykket, men langsomt siver det iskolde vand ind gennem motorblokken, og Pavval indser, at han nok vil drukne i sin elskede bil, der nægter at slippe ham.

Helikopterpiloten Vincent Laurent har egentlig tænkt sig at begå selvmord i sit piskeris, men ender i stedet som ufrivillig redningsplanke for flere af områdets nødstedte. Blandt andet ekskonen Henny, der ellers skyr ham som pesten.

Den modbydelige mandschauvisist Barney Lundmark kommer i klammeri med to kvinder, der vil låne hans mobiltelefon. Dramaet foregår på selve dæmningen, og det, der starter som et banalt skænderi, udarter sig til voldtægt og mord.

Sex kommer også ind i billedet på en lidt bagvendt måde, da Lena Sundh redder den unge, usympatiske Laban fra druknedøden, men er nødt til at amputere hans ene ben. For at holde temperaturen oppe hos den bevidstløse mand må hun låne ham lidt af sin egen kropsvarme.

“Faldvand” følger flere skæbner i katastrofens kølvand. Synsvinklen er næsten filmisk; som læser føler man sig som et håndholdt kamera, der med abrupte bevægelser svæver fra nødstedt til nødstedt og tilbage igen. Det er en knaldgod historie, og den er fornemt fortalt.

Til min smag er et par af personerne for karikerede, og deres dødskamp bliver følgelig en anelse intetsigende. Niemi kunne med fordel have fokuseret på lidt færre mennesker og gjort dem mere tredimensionelle. Men pyt, “Faldvand” flyder fint og ubesværet derudaf – bare hop ud i det.

Ros til Anders Johansen for en gnidningsløs oversættelse.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter