0 kommentarer

Fagre nye verden Af Aldous Huxley

af d. 29. september 2009
Info
 
Sideantal

220

Udgivet

1998

ISBN

87-11-11261-1

Originaltitel

Brave new world, oversat fra den engelske originaludgave ... af Harriet Oppenhejm og Henning Kehler

 

Litteraturens svar fra 1932 på ‘The Matrix’-filmtrilogien har en idé og et univers, som stadig både fascinerer og fængsler.

I fremtiden har kapitalismen overtaget magten og alt er fokuseret på maksimal produktion og forbrug. Gennem total social stabilitet opnås de bedste vilkår for produktionen, og disse vilkår opnås ved menneskehygiejne. På udklæknings- og opfostringsanstalternes lange transportbånd præges det menneskelige materiale i endeløse rækker af reagensglas med arveegenskaber og tilbøjeligheder, som følger en nøje opdeling i kaster.

Kasterne prædestineres til jobtyper. Fx. er ‘alpha ++’ designet til at beskæftige sig med intellektuelt arbejde mens ‘epsilon minus halv-tumber’, der er den laveste kategori, prædestineres til “dum-i-arbejde” manuelle jobs. De designede menneskers liv udstyres desuden med glade bevidstheder for at sikre produktionens hellige proces. Skulle ubehageligheder evt. slå skår i borgernes tilfredshed er de hjernevasket til at tage ‘soma’ – et lykkebringende stof, som sender folk på mental ferie.

Med ovenstående fysiske og sociale miljø formår Huxley på fantastisk vis at fremmane et maskinelt, køligt og klinisk miljø i en totalitær fremtidsverden, et univers som er ideel til historien, som med rette kan beskrives som en klassiker. For temaet ‘menneske mod system’ er evigtgyldigt, og med dens fokus på forbrugerisme, produktion og forsvunden individualisme fremstår fortællingen stadigt frisk og aktuel.

Tilværelsen er således lagt i absolutte rammer – en kunstig, kontrolleret verden inden i den virkelige verden – men enkelte vil dog ud af det komatøse, problemfrie liv. De insisterer på at leve ‘rigtigt’, dvs. med risiko for også at skulle opleve sorg og smerte. Deres følelse af fremmedgørelse er dog lidt plumbt formidlet (det gør Kafka meget bedre!) og kløften mellem stridens parter er også lidt karikeret – illustreret med en ganske urealistisk filosofisk debat, hvor Huxley med et klodset fortælleteknisk kneb henter en ‘vild’ ind for at give en kontrast til de regulerede og planlagte mennesker, og den almægtige verdens-præsident.

Det ændrer dog ikke ved romanens værdi som både underholdende og tankevækkende samfunds- og civilisationskritik.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter