0 kommentarer

Fægtemesteren af Arturo Pérez-Reverte

af d. 27. oktober 2003
Info
 
Sideantal

237

Udgivet

1995

ISBN

87-568-1283-3

Originaltitel

El maestro de esgrima

 

Da den aldrende fægtemester Jaime Astarloa accepterer at lære en kvindelig elev en særlig form for angreb, bliver han uafvidende blandet ind i en storpolitisk intrige af større omfang, end han kunne have forudset.
Om end denne bog er skrevet tidligere end de andre af forfatterens bøger, der er oversat til dansk, er den først udgivet her i landet, da andre af Pérez-Revertes pletskud havde slået hans navn fast som fornem leverandør af intellektuelle krimier i ånden fra Umberto Eco.
I denne roman ofres der meget tid på præcise beskrivelser af fægtningens finesser. Redegørelsen for tankegangen hos en ældre fægtelærer, der både skal være en gentleman og alligevel bliver stærkt betaget af sin unge, smukke kvindelige elev er god, men alligevel er der noget trægt over handlingen, der kun strider adstadigt fremad og i passager er kedsommelig for den, der ikke er ude efter viden om angrebspositioner.
Ikke desto mindre er det altid en fornøjelse at læse Pérez-Reverte, som allerede i denne roman er en sand mester i de beskrivende passager, og bedre guide til Madrid, som det må have taget sig ud i 1868 skal man vist lede længe efter.
Bogen er dog primært en smagsprøve på den formåen, forfatteren lægger for dagen i deciderede litterære godbidder som ‘Det flamske maleri’, ‘Dumasklubben’ og ‘Trommeskindet’.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter