0 kommentarer

Fædrenes løgne af Tom Egeland

af d. 13. december 2011
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

442

Udgivet

2011

ISBN

978-87-638-2018-9

Originaltitel

Fedrenes løgner

 

Norske Victor Scott er sidste led i rækken af kendte mandlige forfædre. Både hans far, farfar og oldefar levede et dramatisk liv, og Victor sætter sig for at afdække deres historier og skrive en bog herom. Ønsket om at skrive bogen kommer, da Victor højst uventet får beskeden om, at en flaskepost med hans fars efterladenskaber og breve er drevet i land ved Barbados. Victors far, Carl Christian, forsvandt på isen ved Grønland, da Victor var 10 år gammel. Endelig får Victor vished om faderens sidste timer, hvilket motiverer ham til at nedskrive familiehistorien.
Den hele begynder ved hans oldefar Alexander Scott, der forliste med et skib i slutningen af 1800 tallet, hvor han tilbragte 20 år i ensomhed, før han blev fundet. Alexander skrev en bog om sine oplevelser på øen, og blev derved en meget kendt mand. Hans søn William (Victors farfar) var en meget berømt forfatter, der udover at modtage nobelprisen i litteratur, døde som modstandsmand og helt for Norge. Victors egen far Carl Christian var meteorolog og forsvandt i det grønlandske ishav under en ekspedition i 1950.
Victor går systematisk til værks for at lave research til bogen, og finder hele tiden nye sider og spor til familiens historie. Pludselig begynder det hele dog at tage nogle højst overraskende drejninger, og Victor må sande, at man godt kan dykke for langt ned i hemmelighederne end godt er.

“Fædrenes løgne” er en skøn bog med fortællingen som fokus. Hver mand i familien Scott har deres at fortælle, og det er bestemt ikke småting, der vælter frem under overfladen. Victor er en meget sympatisk hovedperson, der desværre alt for sent erkender sine svagheder, og derved går glip af sit livs kærlighed.

Tom Egeland fortæller en spændende familiehistorie som er alle 4 stjerner værd.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter