0 kommentarer

Evighedens tempel af Christian Jacq

af d. 12. november 2005
Info
 
Sideantal

368

Udgivet

2002

ISBN

87-21-00712-8

Originaltitel

Le Temple des millions d'années

 

Anden del af et historisk værk i fem bind om Ramses II, der regerede i Ægypten fra 1290 f.kr. til 1224 f.kr. (66 år).

Romanen starter i sørgeperioden efter Ramses’ far Sethos I’s død. Ramses er 24 år gammel og føler sig slet ikke parat til at påtage sig ansvaret som farao for det mægtige land Ægypten.
Men han påtager sig alligevel opgaven med stor alvor, og hans status som det rette valg som Sethos’ efterfølger bevises gang på gang af det ene mirakel efter det andet.

Ikke alle er dog enige i, at Ramses er den rette efterfølger til den ægyptiske trone, og hans modstandere arbejder i det skjulte. De er i gang med at mobilisere et større oprør imod en farao, som de anser som værende en tyran og undertrykker af den eneste rigtige Gud. Nogle af de medsammensvorne har deres helt egen grund, som ikke har noget med guder eller undertrykkelse at gøre, til at deltage i sammensværgelsen imod Ægyptens farao.

Romanen er godt fortalt, og den giver et indblik i livet i Ægypten under det 19. dynasti. Den levendegør de smukke templer og paladser og giver et indblik i Ramses’ motiver for at kræve så mange smukke bygningsværker opført.
Den giver samtidig et ganske overfladisk indblik i det gamle Ægyptens guder, deres betydning og dyrkelse, og den overfladiske beskrivelse finder jeg meget tiltalende, da det på ingen måde ender med at blive til tungt fagligt stof.
Personerne er levende beskrevet uden lange, ensformige personbeskrivelser. Forfatteren formår at give den bedste beskrivelse af personerne igennem deres handlinger.

Selv om jeg er stor fan af Ramses-sagaen, så kan denne bog dog blive en smule ensformig på grund af dens til tider noget ophøjede stemning, der nemt bliver en smule for højtravende efter min smag.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter