0 kommentarer

Eventyret om ringen af J. R. R. Tolkien

af d. 28. januar 2008
Info
 
Sideantal

549

Udgivet

2003

ISBN

87-00-28648-6

Originaltitel

The Fellowship of the Ring

 

Ondskabens fyrste, Sauron, har alle Magtens Ringe i sin besiddelse. Med dem kan han herske over Midgård og lægge mørke over landet. Men han mangler én ring, for at gøre herredømmet totalt: Den ene ring – Herskeren over alle Ringe. En ring der rummer så umådelig meget ondskab.
Denne ring falder i fingrene på hobitten Bilbo Sækker, og han lever med den i fred og fordragelighed i mange år. Men nu har troldmanden Gandalf lagt en nærmest umulig opgave for Bilbos nevø Frodo, som har fået ringen som et arvestykke. Han må for alt i verden, holde ringen skjult for Sauron, så ringen kan blive tilintetgjort i den ild, den er blevet smedet i. Med sine følgesvende Gandalf, Aragorn, Boromir, Legolas, Gimli, Merry, Pippin og Sam begiver Frodo sig ud på en farefuld færd, mod Mordor, for at smide ringen ned i Dommedagsbjergets ild.
Ringen tager hårdt på Frodo. Det er en hård byrde at bære ringen, da det virker som en form for rus og driver derfor masser af mennesker (såvel som andre væsner) til vanvid, derfor er byrden på Frodos skuldre af meget stor størrelse.

”Ringenes Herre” er en af de mest berømte Fantasy-fortællinger nogensinde. Tolkien brugte da også næsten 20 år på at fuldende denne fantastiske serie. Og det må man sige, at det har han gjort godt. Magen til mesterværk, skal man lede længe efter! Tolkien har virkelig formået at strække historien, til de yderste grænser af fantasien og videre endnu! Han skriver så velformuleret, detaljeret og fantastisk, at man allerede efter 10 sider, er opslugt af dette fantastiske eventyr, som udspiller sig i Midgård. Vi møder dværge, hobitter, orker, troldmænd, mennesker, elvere og mange andre skabninger. Alle bogelskere med respekt for sig selv, er nød til at læse denne bog. En virkelig fuldendt bog, som jeg helt klart kan anbefale!

Kan læses fra 12 år.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter