0 kommentarer

Eventyret om eventyret af Rune T. Kidde

af d. 23. marts 2011
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

28

Udgivet

2001

ISBN

87-7394-671-0

 

En gammel forfatter sidder i sit hus og ser verden blive grå, for han har mistet evnen til at digte eventyr. Da mørket falder på tænder han op i sin pejs, og begiver sig afsted på jagt efter eventyrerne. Han møder ilden, havet, digtene, følelserne og fra dem hører han om Titanic, hekse, Kong Arthur, og rigtigt mange andre spændende historier. Uden at opdage eventyret i de historier han får fortalt.
Kidde har digtet et sødt eventyr, som selvfølgelig starter med de berømte ord ‘Der var engang’. Hans far Thormod Kidde har forsynet hver anden side med et akvarelmaleri, malerier der understøtter det mageløse eventyr på glimrende vis. Måske er grunden hertil at historien i sig selv er fyldt med billeder, malet med ord. Da Havet fortæller den gamle mand om sin dag, titter Kiddes varemærke frem: den skæve humor og de lidt krasbørstige ord der pludseligt dukker op når det mindst ventes. Her bliver en ‘plimsoller’ plantet midt i den ellers pæne fortælling:
‘I middags sænkede jeg den stolte Titanic, fordi det faldt mig anstødeligt, at de kaldte den plimsoller synkefri.
Hen under aften skilte jeg landene i nye verdensdele, og jeg gemte det skønne Atlantis i min lommes dyb.’
De to linier repræsenterer resten af historien, stemningen er som den skal være i et traditionelt eventyr.
Anbefales til godnatlæsning for børnene. De skal holde ørerne stive for at få alle detaljerne med, men da historien nok skal fange dem, bliver det ikke et problem.

”Eventyret om eventyret” optræder også i semi-biografien ‘Midt i havet midt i himlen’. Men som selvstændigt værk inklusive malerier, kommer den mere til sin ret. Den er sgu tæt på 5 stjerner.

Kiddeister bør læse den her.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter