0 kommentarer

Europolis 2022

af d. 15. december 2007
Info
 
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

343

Udgivet

2006

ISBN

978-87-91822-08-7

 

Fremragende politisk thriller om EU´s mulige udvikling de næste 15 år.
Sidste år udkom Benny Adriansens fjerde roman “Europolis 2022”, der er en fremragende politisk thriller om et skrækjagende udviklingsscenario for EU de næste 15 år. Forfatteren, der i en årrække har været ansat som oversætter ved EU i Bruxelles, ved hvad han taler om. Han kender “systemet” (læs bureaukratiet) indefra og båret af et dybt engageret – og kritisk – samfundssyn, formår han at kreere et mesterværk indenfor genren. Bogen bør læses af såvel Ja som Nej sigere ved de seneste traktatafstemninger, samt af den store gruppe som “ikke interesserer sig en døjt for EU”.
EU tilhængerne kan måske ved at læse bogen få tilføjet et mere nuanceret syn på “systemet” og hvor vi kan bevæge os hen, mens modstanderne får tilføjet endnu et arsenal af argumenter mod dannelsen af et føderalt Europa. Endelig vil de mange danskere, som allerede er stået af grundet EU’s uigennemskuelighed opleve et uhyre velskrevet spændingsværk, der med knivskarp logik leder læseren hen mod det uundgåelige høje dramatiske klimaks.

Ingen – uanset politisk ståsted – vil kunne lægge “Europolis 2022” fra sig før sidste side er læst, så for travle folk er netop juletiden en glimrende mulighed til at blive en oplevelse rigere ved at tage sig tid til at læse bogen – jeg selv agter at gøre det for anden gang i den kommende juleferie.

 
Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter