0 kommentarer

Eugen Kallmanns øjne af Håkan Nesser

af d. 1. oktober 2017
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

470

Udgivet

2017

ISBN

978-87-7146-715-4

Originaltitel

Eugen Kallmanns ögon
Oversat af Jan Mølgaard

Udgave

1. udgave

 

Leon har mistet sin hustru og eneste datter i et skibsforlis – eller, det vil sige hustruen er fundet død, mens datteren ikke er dukket op, så han har stadig et lille håb. Nu, 7 måneder efter ulykken, rykker han teltpælene op, han har fået arbejde som lærer i K.

”Jeg havde ikke indtryk af, at nogen ville savne mig. Det kunne jeg godt forstå. Medlidenheden har sine grænser – og det er ikke let at tage havarerede mennesker til sit hjerte. En måned eller måske to eller tre, det kan man klare, men næsten ingen kan klare det i et halvt år. Gammel sorg bliver kedsommelig.”

I K overtager han job og skrivebord efter den afdøde Eugen Kallmann – da han rydder op i skrivebordets skuffer, dukker nogle dagbøger op. Han kan ikke modstå fristelsen – snart er han fordybet i og foruroliget over dagbøgerne. Hvad er sandt – hvad er fiktion? Passer det, at Eugen Kallmann har slået sin mor ihjel, da han var 11 år? Og at han ved at se andre mennesker i øjnene kan spotte en morder?

Leon har ikke kendt Eugen Kallmann – men det har hans to kollegaer Igor og Ludmilla, selv om ingen tilsyneladende nogensinde kom tæt ind på livet af ham. Leon fortæller dem om dagbøgerne, og snart er de tre i gang som amatørdetektiver, for noget tyder på, at Eugen Kallmann ikke døde en naturlig død.

Også andre er i gang med at lege detektiver, bl.a. veninderne Emma og Andrea – Andrea, som går i Leons klasse og som i den grad minder ham om hans datter. Og så er der Charlie, som fandt Eugen Kallman død, han går rundt og interviewer sine klassekammerater, bl.a. stiller han Andrea mærkelige spørgsmål.

Samtidig på skolen sker der skræmmende ting: personer, der får dødstrusler, underskrevet ”Oprydningspatruljen” – og en dag finder man en elev fra skolen dræbt og hængt op i et træ.

Er der en sammenhæng mellem begivenhederne, og rummer Eugen Kallmans dagbøger nøglen til opklaringen?

Det er en typisk Nesser-roman, der foregår i roligt tempo og over mange år – således foregår handlingen i 1995 og 2015, men med spor langt tilbage i tiden. Tingene tager nu engang den tid, der skal til. Der er spor og vildspor, undersøgelser og samtaler, der ikke fører nogen vegne hen, alt imens livet går videre i K.

Det er ikke den bedste af hans bøger, men den ligger absolut i den gode ende – det er skønt at Nesser er tilbage i sin gamle stil efter Nortons erindringer.

Som Nesser har for vane, har han heller ikke denne gang skrevet en actionspækket krimi, men en bog, hvor der er tid til, at læseren kan nå at lære bogens personer at kende. Og det er i grunden ikke så skidt ….

 

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter