1 comment

Et satans arbejde af A. Silvestri

af d. 12. december 2019
Info
 
Sideantal

414

Udgivet

2019

ISBN

978-87-93835-14-6

Udgave

1. udgave

 

Jeg har kun kendt til Silvestris forfatterskab i et par år, men de år har også givet mig mange fine læseoplevelser. At han burde have en meget større læserskare er en underdrivelse af dimensioner. Få skriver med så stor sproglig overlegenhed og finesse, og hans helt unikke fantasi har åbenbart ingen grænser. Hvem andre kunne finde på at skrive en roman om et flyttefirma, der får til opgave at flytte noget af Helvede til Hellerup? Jeg ville ønske, at han også ville skrive en krimi, så han kunne blive lige så kendt som dem, der får en stor del af opmærksomheden i litteraturverdenen. Men lur mig, om han kan modstå at lade morderen forvandle sig til et rumvæsen til sidst, for bagefter at forlade jorden i et rumskib!?

Et satans arbejde er hans femte roman, og måske den sværeste jeg har læst. Den foregår stort set i Helvede, så det er vel ikke en tilfældighed at hovedpersonen hedder Asger Brandt, eller at bogen er udkommet på forlaget Brændpunkt?? I hvert fald har Asger et flyttefirma, og sammen med sine kumpaner, argentineren Rodriguez og Viktor får de en dag besøg af Satans sexede yngel, dæmonen Susan Apollyon, der kort og godt vil hyre firmaet til at flytte noget af Helvede til en villa i Hellerup. Asgers totalt seje kone, Iselin, overtager arbejdet med at lave en kontrakt, og så går flytteriet ellers i gang.

Som man kan læse på hans hjemmeside, så har Silvestri sat sig ind i en del litteratur om Helvede, og man får mange fine referencer til litteratur, musik og film gennem historien, naturligvis med Faustmyten som hovedtema. Men man får også en dejlig historie om venskab og trofasthed. Man kommer simpelthen til at holde af de fire mennesker, der står i stærk kontrast til Satans dæmoner. Viktor som den totalt kolde og upåvirkelige kæmpe, der er klar til hvad som helst. Rodriguez med sin herlige accent, og som fortælleren af den meget fine historie fra Argentina, som vi får fortalt etapevis gennem bogen. Asger, som både udvikler sig selv og sin viden om livet og Helvede, den hjertevarme fyr der flytter gratis om onsdagen, og i sidste ende forsøger at redde verden fra undergang. Og ikke mindst hans kone Iselin, verdens mest hengivne og forstående kvinde, blød som fløjl og hård som flint (”Karina,” sagde Iselin, og jordemoderen drejede hovedet. ”Hold din kæft. Asger gør, hvad han bliver nødt til at gøre.”). Dette er samtidigt også et eksempel på, hvor sjov romanen er!

På en måde efterlader bogen mig splittet i lige dele beundring og hovedrysten, en ret sær fornemmelse. Den var ikke let at læse, men bagefter sidder jeg alligevel med fornemmelsen af at have læst noget helt specielt, og den bliver også svær at glemme. Alene beskrivelsen af Helvedes pinsler og dens skabninger er uforglemmelig læsning. Det er en uge siden jeg læste sidste side, samt skrev min anmeldelse, og historien bliver ved med at rumstere i knolden. Det er godt håndværk!

Silvestri er en ener på den danske litteraturhimmel og har altid noget på hjerte. Slutter af med et fremragende eksempel:

Jeg tror, at vi går gennem livet uden virkelig at kende hinanden. Mennesker, vi går op og ned ad i halvtreds år, finder vi først ud af, var lidenskabelige kokke, når vi dukker op til deres begravelse. Vores ægtefællers tanker er lukkede for os, selv om vi tror, vi kender dem. Børn forlader barndomshjemmet uden at se sig over skulderen og ser derfor slet ikke, hvilke mennesker deres forældre er. Den engelske digter John Donne sagde, at ’intet menneske er en ø’. Dér tænker jeg, at han tog grueligt fejl. Vi er netop øer, der med nød og næppe og kun under de mest optimale forhold formår at binde broer til hinanden. Fordi vi er så fremmede for hinanden, er det så meget vigtigere at gøre gode og rigtige ting. At være der for andre, selv om man ikke forstår dem, deres liv eller deres prioriteter.”

Sådan!

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter