0 kommentarer

Et pust af sne og aske af Diana Gabaldon

af d. 19. maj 2019
Info
 
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

1230

Udgivet

2019

Originaltitel

A Breath of Snoe and Ashes (oversat af Claus Berg)

Udgave

1.

 

Ingen kan undgå at bemærke de uroligheder der spreder sig overalt i et Amerika, der drømmer om frihed fra Storbritannien. Krigen er på trapperne, men det er det langt fra alle der er klar over – Mange lever stadig i troen på at oprøret blot vil blive slået ned. Her er det lige pludselig en kæmpe fordel at have viden fra fremtiden om slagets gang. Med denne gør Claire, Bree og Roger dog hvad de kan for at sikre, at de og Jamie ender på den vindende side. Nemt er det dog ikke, og de bliver mødt af komplikationer fra alle sider. Vold, mord, kidnapninger og voldtægt kommer pludselig meget tæt på, og lyspunkter bliver der færre og færre af. Alligevel er bogen også spækket med små kærlighedserklæringer, nye forhold der blomstrer op og familieforøgelser.

Al viden fra fremtiden er dog ikke nødvendigvis god viden. Et avisudklip har nemlig givet dem dagen for og årsagen til Jamie og Claires død, og denne dag kommer hele tiden tættere og tættere på…

Har du ikke læst de foregående 5 bøger, kan du godt opgive at kaste dig over ‘Et pust af sne og aske’. Har du læst de forrige 5, håber jeg du har dem i stærk erindring, for Diana Gabaldon springer direkte ud i historien, hvor den foregående sluttede, og bruger ikke mange linjer på at huske læseren på hvem der er hvem. Og med mere end 5000 siders forhistorie kunne jeg ellers godt engang imellem bruge lidt hjælp til at huske hændelser og personer, der ligger langt tilbage. På trods af det har Gabaldon igen skabt en medrivende fortælling, hvor der på en og samme tid sker en hel masse ting og alligevel ikke særlig meget ‘vigtigt’. Mange af hændelserne i bogen synes ikke at gøre noget for den samlede røde tråd i fortællingen, men er blot krydderi til den store historie om Claire og hendes familie. Men livet omkring Claire og company er aldrig kedeligt, så har du læst de foregående bøger i serien synes jeg bestemt du skal tage denne med. Og har du stadig bogserien til gode kan jeg klart anbefale dig at gå i gang med seriens første bind – hvorfra du kan se frem til tusindvis af siders underholdning.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter