0 kommentarer

Et kød af Kristina Stoltz

Info
 
Sideantal

230

Udgivet

2012

ISBN

978-87-638-2229-9

 

‘Ét kød’ er ti erotiske fortællinger samlet til ét værk. Fortællingerne er af meget forskellig karakter, idet det åbenlyst er forskelligt, hvad der “tænder” folk – og derfor også hovedpersonerne i de ti historier.
Dog har de alle ét af to forskellige temaer til fælles.

Enten er der tale om en hovedperson, der engang i fortiden har haft et møde med en bestemt person / en bestemt form for seksualitet, for siden at søge dette i alle senere erotiske forhold. Ude af stand til at få forløsning førend genforeningen med dette opnås.

Det er for eksempel tilfældet i ‘Èt kød’, hvor et par siamesiske tvillinger er blevet målet for hovedpersonens begær. Tanken om de to adskilte overkroppe og det fælles køn er umuligt for ham at lægge fra sig, og selvom han senere har haft mange andre forhold er det ham umuligt at få forløsning før han endelig giver efter for trangen og kontakter Beatrice og Charlotte.

Den anden tematik er opvågningen af den begyndende seksualitet ved den helt unge kvinde. Det ser vi i ‘Kattemor’, hvor den unge albanske pige oplæres i elskovens kunst, af en ældre og mere kyndig kvinde. Den unge pige er en meget villig elev, men må alligevel se sig beriget af de ældres råd og formaninger.

I ‘Kundalini’ møder vi en aldrende kvinde, der bliver vækket af mandens fysioterapeut, en ung mand, på en måde, hun har haft glemt i mange år:
“Til Lineas forbløffelse klædte den mørke mand sig af foran hende og stod nu pludselig med sit stive lem i hænderne. Han spurgte ikke om lov, men hun kom heller ikke med nogen indvendinger, da han åndede hende tungt i ansigtet og trængte ind. Der var plads, men heldigvis føltes det ikke som et stort og gabende tomt auditotium, som hun havde frygtet. Hun kunne holde ham der, med sin fornyede blomsterknopfornemmelse, og han greb fat om hendes løse kød, klemte til om de slappe bryster, idet hun omsluttede ham indefra.”

Bogens ti fortællinger adskiller sig meget fra, hvad jeg ellers har læst af erotisk litteratur. Selvom nogle af novellerne / fortællingerne har scenerier, der i den grad overskrider mine personlige grænser for seksuelle akter, der er pirrende at læse om, formår Kristina Stoltz at skildre handlingerne på en sådan måde, at det på ingen måde er vulgært. I alle novellerne er forståelse og sympatien med hovedpersonerne tydelig, og selvom grænser overskrides fastholdes det pirrende og legende af den grænseløse accept af kærlighedens og begærets mange afskygninger.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter