0 kommentarer

Et knald til af Rikke Villadsen

af d. 14. januar 2016
Info
 
Sideantal

170

Udgivet

2014

ISBN

978-87-92246-62-2

 

Det var en svær og underlig omgang: Et landskab i bedste spaghettiwestern-stil er kulissen hvori en duel og en sexscene udspiller sig. End of story.

Der er fire personer, en ‘helt’, en udfordrer, og to kvinder, hvoraf den ene er en hore, der har sex med helten. Kvinden – ikke horen, taler dansk, de resterende tre taler engelsk, og deres replikker er ordret hentet fra forskellige cowboyfilm. Tror fanden at resultatet virker underlig tvunget, perverst og fortænkt.

Sexscenen kulminerer med at en flue lander på heltens penis lige før han trænger ind i den prostituerede. De næste billeder følger fluens gang inde i vagina, hvor den giver sig til at flyve, netop som manden får udløsning. Kvindes svæver derefter op i luften.

Er det en avantgardetegneserie? Uden handling og med udpenslede sexscener. Er det bare en provokation? Er det meningen at kvinden med de danske replikker skal give mening og der i hendes historie ligger en fortælling om kvindeundertrykkelse, kvindefrigørelse eller noget helt tredje? At kvinden skifter køn undervejs…. det hjælper sgu ikke, jeg var dybt tabt.

Måske er det meningen at man skal indtage et halvt pund euforiserende svampe inden gennemlæsningen? Ikke at det er noget der skal anbefales herfra, læs hellere noget andet.

Tegneserien kan på den anden side anbefales til læsere der vil udfordres og have noget helt andet end det gængse.

Lån tegneserien på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter